Du er her: Forsiden Introduktion Søg på sitet:
Om os

Hvem står bag websitet?

Det gør 3 bibliotekarer, en skuespiller, en journalist og en tidligere læge: Kirsten Markers, Flemming Møller Jensen, Leif Dehnits, Ove Pedersen, Uffe Normann og Niels Chr. Jensen.
Ud over skuespiller- og instruktørerfaring har vi også godt og vel 140 års erfaring fra det århusianske biblioteksvæsen.

Hvad vil vi?

Vi har selv stor glæde af at gå på opdagelse i Århus. En dag, hvor vi har brugt benene for at opsøge byens historie, giver en rar og behagelig fornemmelse. Det er den glæde og den fornemmelse, vi gerne vil dele med dig.

Vi gør os umage

Vi bestræber os på, at de oplysninger, der er i tanker-i-gang.dk, er rigtige. Derfor verificerer vi hellere de fakta, som vi videregiver én gang for meget end én gang for lidt.

Vi bruger både web og faglitteratur til at finde og verificere fakta, men vi bruger også skønlitteratur, så turerne får mere liv og bliver nærværende.