Chr. Filtenborgs Plads Artikel    Gå til artikel-oversigten.

Chr. Filtenborgs Plads Chr. Filtenborgs Plads omkring 1910. Pladsen fik først sit navn i 1929. Ude til højre ses Villa Alba. Chr. Filtenborgs Plads over for Tangkrogen er opkaldt efter urgrosserer, etatsråd, byrådsmedlem og velgører Chr. G. Filtenborg (1852-1919), hvis store drømmebolig på 1200 m2, "Villa Alba”, er fra en tid, hvor der var tjenestefolk nok.
Patriciervillaen har adressen Chr. Filtenborgs Plads 1 eller Strandvejen 86 og er en af byens største villaer. Mange århusianere har opfattelsen af, at Strandvejen langs Aarhusbugten begynder her ved denne åbne plads, men Strandvejen begynder inde ved Jægergårdsgade. Byrådsbeslutning 1929
Pladsen blev navngivet efter en byrådsbeslutning i 1929 og har skiftet form nogle gange i forbindelse med forskellige omlægninger af trafikken, men den har bevaret sin åbne struktur. Beklagelser
Den åbne og til tider blæsende plads har gennem tiderne absolut haft sine tilhængere. Beboerne i området har især været aktive, når der har været optræk til ændringer omkring pladsen.
De har beklaget, at man ikke længere kunne se bugten, efterhånden som Tangkrogen blev fyldt op med jord.
Dertil kom de høje kraner på havnen, rensningsanlægget, som kommunen havde lovet at skjule med beplantninger og lysreguleringen til styring af trafikken til lystbådehavnen i midten af 1980erne. Chr. Filtenborgs Plads 1954. Set mod syd. Øverst ses Villa Alba, til højre Aarhus Sporvejes tidligere direktørbolig og nederst til venstre Jubilæumshuset. Lars Muhls Chr. Filtenborgs Plads
Musikeren og forfatteren Lars Muhl skriver i et essay i Jyllands Posten den 9. september 1999 om udsigten fra pladsen:

“Den 15. december 1991 blev jeg eksil aarhusianer.
Det var den dag, en klam, kold, trist og grå tirsdag, jeg og min familie skrumlede ud af Strandvejen i en lejet kassevogn fra Østergård, med al vor habengut på vej til Samsø, hvor vi havde besluttet at begynde en ny tilværelse. Da var det, der på Filtenborgplads, jeg blev ramt af det uundgåelige vemod; nu var det slut med at forsvinde i den forførende udsigt fra Tangkrogen, ud over Bugten. Nu var det forbi med at drømme sig væk til Nordsamsøs skrænter - nu måtte vi "nøjes med" at skulle bo der.

Heldigvis er der stadigvæk en smuk udsigt til vandet, og udsigten rækker også helt til Mols. Vender man blikket i andre retninger, er der også andre smukke syn, bl.a. skovbrynet, en skulptur, en lille bronzefigur, en statue og nogle smukke bygninger. Kunst i privat have
Gennem en låge kan man få et indtryk af fordums storhed i form af pragtvillaen Villa Alba, hvor der i den private have står en 3 meter høj figur ”Stele” i bronze af billedhuggeren Bent Sørensen. Bjørnen Bronzebjørnen af Carl Lobedanz. Opstillet april 1956. Midt på pladsen står bronzebjørnen af Carl Lobedanz, indviet april 1956. Den blev skænket af det konservative byrådsmedlem Alfred Mougaard i 1956.
Den har ikke, siden den blev opstillet, taget skade af børns leg. Lars Muhl og ”Bjørnen”
Lars Muhl fortsætter i ovennævnte essay i Jyllands Posten om ”Bjørnen”:

“Da jeg blev opfordret til at skrive dette essay, var det første jeg af uransagelige grunde kom til at tænke på, "Bjørnen" på Filtenborgplads.
Hver gang jeg kører forbi, sidder der et aarhusiansk barn på dens tålmodige og meget slidte skuldre. Sådan har det altid været. I det mindste siden halvtredserne, hvor den blev opstillet. Jeg har jo selv prøvet det et utal af gange. Har mon ikke alle ægte aarhusianere det? Det er jo egentlig underligt. Ikke at børn tiltrækkes af den. Nej. Men at det lige netop er en bjørn, der står der? Og så slog det mig, at jeg ikke engang anede, hvem det var, der havde fået den geniale idé at skabe den og placere den netop der”

Ishuset
Det oprindelige lille, røde ishus, der ikke er meget større end et skilderhus, på hjørnet af Kongevejen op til Marselisborg Slot, var fra 1902 og på blot 5 kvadratmeter. Der var en lille lem op til loftet, der tjente som lager. Ishuset på Chr. Filtenborgs Plads/Kongevejen. Foto fra 2011.

Nedbrændt og genopstået
Ishusets seneste servicemindede forpagter var gennem flere år plaget af hærværk og indbrud.
I sommeren 2009 blev huset ødelagt efter en påsat brand i en container ved siden af, men allerede i november samme år blev iskiosken genåbnet, da isleverandøren, der ejer huset, sammen med Aarhus Kommune besluttede, at det lille stykke Aarhus-historie og den arkitektoniske perle skulle genopbygges.
Desværre ødelægges en del af idyllen omkring det finurlige hus af den voldsomme skiltning. Fra nødtørft til anemoner Anemonehuset. Foto fra 2017. Lige bag ishuset står en lille nyklassicistisk bygning. Den blev opført som toiletbygning af Aarhus Elektriske Sporveje i forbindelse med byggeriet af administrationsbygning og remise for byens sporvognslinjer ved Chr. Filtenborgs Plads. Byggeriet af det lille hus blev færdiggjort af kommunen, så det kunne stå klart til landsudstillingen i 1909.
Toilettet blev lukket i 2005, da Århus Kommune gik over til betalingstoiletter. Derefter stod det i en årrække ubrugt hen. Skovgruppen fra Rudolf Steiners børnehave opholder sig udendørs hele dagen, men manglede et sted at kunne få varmen og spise i de kolde vintermåneder. Det gamle tissehus lå centralt for børnehaven, og en henvendelse til kommunen resulterede i en favorabel lejeaftale. Børnehaven skulle så selv sørge for den nødvendige renovering af huset. Da børnehavens skovgruppe hedder Anemonerne, lå det ligefor at kalde den lille bygning for Anemonehuset. Tidligere direktørbolig
Fra Chr. Filtenborgs Plads er der også udsigt til Aarhus Sporvejes tidligere direktørbolig fra 1907, der nu er en del af Lokalcenter Dalgas. Aarhus Sporvejes tidligere direktørbolig fra 1907. Foto fra 2011. På grunden lå tidligere sporvognenes remise og Brandværnsmuseet. Lokalcenterets arkitekter Friis & Moltke har restaureret villaen med stor respekt for den oprindelige arkitektur fra den århusianske guldalder omkring 1900, men de har også sat deres egen signatur på bygningen - blandt andet i form af den rundmurede tilbygning i hvidmalede sten. I dag er villaen indrettet til samlingssted for pensionister på Frederiksbjerg med en smagfuldt møbleret cafe ”Skovbrynet” med panoramaudsigt. Den røde hornmine
Foran direktørboligen stod her en gammel rød hornmine som minebøsse, som mange ældre århusianere stadigvæk husker fra deres barndom. Den århusianske forfatter, Lars Friis Olsen, husker hornminen og nævner den i sin roman, Mørket og lyset. Forfatteren er fem-syv år gammel. Romanen beskriver nuanceret hverdagen i besættelsestidens Århus:

“Skråt over for ishuset, lige før skoven begynder dér står den røde hornmine. Det er en mærkelig en, den ligner lidt et stort æg med horn på, men det er alligevel ikke helt den samme facon.
Den står op og er næsten lige så høj som Lillebror, og den er lige så rød som en postkasse. Så er der revnen til penge, og der er også noget som far kalder en låseanordning, for at der ikke skal komme tyve og stjæle pengene.
Mor og Far siger, at hornminen har stået der i mange år”

Statue af Enrico Mylius Dalgas
Hvis man lader øjnene glide videre mod øst til Tangkrogen, ses forinden en statue af Enrico Dalgas, som har givet navn til avenuen, der fører ind til Frederiksbjerg og byens centrum. Dalgas Avenue blev anlagt i årene 1902-04, men navngivet allerede i 1900. Herfra udgik sporvognslinje 1 til Trøjborg, indtil den blev nedlagt i 1972. Aarhus Sporvejes buslinje nr. 8 havde i tiden 1. november 1949 til 8. august 2011 endestation her og kørte som den eneste af Aarhus Sporvejes (senere Midttrafik) ruter sin oprindelige rute ad Ringgaden til Marienlund.
I dag har buslinjen skiftet nummer til 5A, men holder sig helt til den samme rute. Jubilæumshuset
På hjørnet ved Strandvejen ligger Jubilæumshuset, godt dækket af en mur, træer og hække, og også dette hus har en historie. Det blev bygget i anledning af Aarhus købstads 500 års jubilæum i 1941 som det typiske danske hus fra den tid. Huset skulle repræsentere det ypperste, som arkitektur, håndværk og industri kunne præstere på villabyggeriets område. Pladsen set fra Kongevejen mod Tangkrogen og Strandvejen. Foto fra 2011.

Litteratur: Friis Olsen, Lars   Mørket og lyset. 1995.   En 5-årig drengs opvækst under besættelsen. Muhl, Lars   I: Jyllandsposten 9. 9. 1999.   Essay om pladsen og udsigten derfra.

Link: Anemonehuset Artikel fra AarhusWiki.

©