Helligåndshuset i Middelalderens Aarhus lå ved Lille Torv langs Immervad mellem åen og Vestergade, nærmere bestemt under det nuværende Magasin. Hospitalet er nævnt i begyndelsen af 1300-årene, hvor dets kapel betænkes i et testamente.
Helligåndshusene var en vigtig del af købstædernes liv fra slutningen af 1200-årene. I Aarhus stammer de ældste arkæologiske oplysninger vedrørende Helligånds-hospitalet fra området omkring Vestergade nr. 1 og 3.
Helligåndshospitalets kirkegaard
Matrikelkort fra 1814. Helligåndshuset lå på strækningen Immervad til åen. Da håndværkere i 2002-03 i Vestergade 3 var i gang med at renovere dele af det gamle baggårdskompleks og uddybe vinkælderen i forhuset fra 1600-tallet under Jacobs Pitabar med 20 centimeter fandt de tre kranier. Gravearbejdet blev indstillet og arkæologer fra Moesgaard Museum blev tilkaldt.
Pilgrimme og hospital
Arkæologerne vidste godt, at der på Immervad tilbage i Middelalderen havde ligget et helligåndshus eller et helligåndshospital.
Dette bygningskompleks fungerede som et kombineret plejehjem, sygehus og logi for datidens pilgrimme.
Når pilgrimmene havde besøgt Domkirken, skulle de forbi Immervad for at krydse åen og vandre videre sydpå ad Brobjerg (Frederiksgade). Kirkegården
Arkæologerne vidste også, at kirkegården til det daværende hospital lå i området ved bygningen.
Når man kigger på det uofficielle kort over området omkring Immervad og Aarhus å fra 1814 (tegnet af den daværende møller), kan man se, at de første parceller på Vestergades sydside, Emmervad (Immervad) og Det Lille Torv må være udstykninger fra Helligåndshospitalet eller Helligåndshuset.
Der ejede jorden, der omfattede matriklerne 389-95 helt frem til 1540.
Kort forinden var der sket en overflytning af hospitalsfunktionen til Sortebrødreklosteret eller Dominikanerklosteret, som den nuværende Vor Frue Kirke var en del af.
Der findes ingen tegninger eller levn af Helligåndshuset i Aarhus, men det kan have været i samme stil som Helligåndshuset i Randers fra 1434, hvor Købssvendenes Lav opførte Helligåndshuset. Midlerne fik man gennem afladshandel. . Vigtige fund for arkæologien
I den omtalte kælder i Vestergade 3 udgravede arkæologerne et mindre stykke af den uopgravede kirkegård fra Middelalderen.
Hvis de var heldige, ville de finde 10-20 skeletter.
Fund af hele skeletter fra Middelalderen er vigtige, og især fund fra hospitalskirkegårde, hvorved videnskaben får muligheder for at finde ud af, hvad folk fejlede, hvad de døde af, hvad de spiste, og hvad de lavede.
Overraskelsen
Allerede da Den Gamle Bys Borgmestergaard i 1909 blev flyttet fra Lille Torv, havde man fundet spor af kirkegården, men arkæologerne regnede dog ikke med, at kirkegården lå så langt ned ad Vestergade, som det nu viste sig.
Omfanget af denne kirkegård vil aldrig kunne afdækkes helt, da der nu ligger bygninger på hele området. Fra 1300-tallet
Helligåndshospitalet ved Immervad blev nævnt første gang i begyndelsen af 1300-tallet, hvor dets kapel blev betænkt i et testamente.
I 1354 blev der givet en stor gave til restaurering af bygningen, der da syntes at have være i forfald.
Hospitalet var en væsentlig del af livet i byen allerede fra slutningen af 1200-tallet i forbindelse med byens nye domkirke.
Matrikelkort fra 1814. Helligåndshuset lå på strækningen Immervad til åen. Da håndværkere i 2002-03 i Vestergade 3 var i gang med at renovere dele af det gamle baggårdskompleks og uddybe vinkælderen i forhuset fra 1600-tallet under Jacobs Pitabar med 20 centimeter fandt de tre kranier. Gravearbejdet blev indstillet og arkæologer fra Moesgaard Museum blev tilkaldt.
Den ny Museumslov
I følge den ny Museumslov skal et sådant udgravningsarbejde hvile, indtil der er givet tilladelse til en udgravning.
Der var premiere på den ny Museumslov, som siden nytår 2003 bestemmer, at det er ejeren af en ejendom, altså den person eller det firma, som betaler for jordarbejdet, også skal betale museets udgifter.
Arkæologerne vidste godt, at der på Immervad tilbage i Middelalderen havde ligget et helligåndshus eller et helligåndshospital.
Dette bygningskompleks fungerede som et kombineret plejehjem, sygehus og logi for datidens pilgrimme.
Når pilgrimmene havde besøgt Domkirken, skulle de forbi Immervad for at krydse åen og vandre videre sydpå ad Brobjerg (Frederiksgade). Kirkegården
Arkæologerne vidste også, at kirkegården til det daværende hospital lå i området ved bygningen.
Når man kigger på det uofficielle kort over området omkring Immervad og Aarhus å fra 1814 (tegnet af den daværende møller), kan man se, at de første parceller på Vestergades sydside, Emmervad (Immervad) og Det Lille Torv må være udstykninger fra Helligåndshospitalet eller Helligåndshuset.
Der ejede jorden, der omfattede matriklerne 389-95 helt frem til 1540.
Kort forinden var der sket en overflytning af hospitalsfunktionen til Sortebrødreklosteret eller Dominikanerklosteret, som den nuværende Vor Frue Kirke var en del af.
Der findes ingen tegninger eller levn af Helligåndshuset i Aarhus, men det kan have været i samme stil som Helligåndshuset i Randers fra 1434, hvor Købssvendenes Lav opførte Helligåndshuset. Midlerne fik man gennem afladshandel. . Vigtige fund for arkæologien
I den omtalte kælder i Vestergade 3 udgravede arkæologerne et mindre stykke af den uopgravede kirkegård fra Middelalderen.
Hvis de var heldige, ville de finde 10-20 skeletter.
Fund af hele skeletter fra Middelalderen er vigtige, og især fund fra hospitalskirkegårde, hvorved videnskaben får muligheder for at finde ud af, hvad folk fejlede, hvad de døde af, hvad de spiste, og hvad de lavede.
Overraskelsen
Allerede da Den Gamle Bys Borgmestergaard i 1909 blev flyttet fra Lille Torv, havde man fundet spor af kirkegården, men arkæologerne regnede dog ikke med, at kirkegården lå så langt ned ad Vestergade, som det nu viste sig.
Omfanget af denne kirkegård vil aldrig kunne afdækkes helt, da der nu ligger bygninger på hele området. Fra 1300-tallet
Helligåndshospitalet ved Immervad blev nævnt første gang i begyndelsen af 1300-tallet, hvor dets kapel blev betænkt i et testamente.
I 1354 blev der givet en stor gave til restaurering af bygningen, der da syntes at have være i forfald.
Hospitalet var en væsentlig del af livet i byen allerede fra slutningen af 1200-tallet i forbindelse med byens nye domkirke.
Nogle af de ældste arkæologiske oplysninger om Aarhus stammer fra dette område og vedrører netop Helligåndshospitalet.
I 1748 nævner Katedralskolens rektor, Jens Worm, at
Bygningen forfaldt efter Reformationen, og der blev bygget nogle større købmandsgårde på stedet. Med Reformationen var de katolske munke i Aarhus blevet jaget på porten, og dermed lukkede både Helligåndshospitalet og det andet nærliggende hospital, Sct. Karens Gård - spedalskhedshospitalet - ved Grønnegade og Vestergade. Hospitalslukninger i 1500-tallet
Hospitalsnedlæggelser fandt også sted dengang, og de gav kapacitetsproblemer, så derfor begyndte byen at bruge det tidligere dominikanerkloster fra 1239 - Vor Frue Kirke i Vestergade som hospital. Helligåndsordenen
Helligåndsordenen blev stiftet ca. 1190-95 i den sydfranske by Montpellier. I 1204 fik ordenen af paven et hospital i Rom, og i 1213 fik dens ordensregel - en modificering af Augustinerreglen - pavelig stadfæstelse. Ordenens brødre opsøgte de syge og udstødte og tilbød dem hygiejne, sygepleje, medicin, mad og åndelig pleje.
Johannitterne
Trods inspiration fra en anden stor hospitalsorden, johanniterne, fastholdt Helligåndsordenen en betydelig lægmandsindflydelse og i praksis også stor lokal selvstændighed - modsat Johanitterordenens centralisme.
I Italien og Sydeuropa spredtes ordenen hurtigt, men først i Senmiddelalderen kom den til Danmark, hvor nogle af de eksisterende helligåndshuse blev overtaget af ordenen, der blev nedlagt ved Reformationen.
Helligåndsordenen blev opløst i 1847. En sygesal
En sygesal i et helligåndshus kan have set ud som Helligåndshuset i København, hvis indre ses på billedet her.
En hospitalsbygning bestod typisk af en stor højloftet sal, hvor senge kunne stilles langs væggene.
Mellem vinduerne kan man se små nicher til patienternes ejendele.
Helligåndsordenens dragt
En entydig beskrivelse af helligåndsbrødrenes ordensdragt er ikke bevaret; måske har den varieret lidt fra ordensprovins til ordensprovins, men farven har sikkert
i forskellige varianter været blå.
Helligåndsordenens symbol og kendetegn var det dobbelte kors med to vandrette arme - den øverste kortere end den nederste. Armene havde splittede ender og var ordenens overordnede kendetegn og obligatorisk overalt.
Dominikanerne i Aarhus
Længere ude i Vestergade havde byen et tiggermunkekloster.
Det tilhørte dominikanerordenen (Sortebrødrene), der havde oprettet klosteret omkring 1239.
Munkene havde overtaget byens gamle domkirke, og her opførte de i de følgende år et stort firlænget kompleks, hvor kirken dannede sydfløjen.
Til klosteret hørte en ganske stor grund, der rakte fra Grønnegade i vest til åen mod syd, og fra Tangen (i dag Kloster Torv) og Klostergade i nord og et godt stykke over mod Lille Torv i øst.
Foruden de stenbyggede klosterfløje har området været optaget af haver og mindre, lette bygninger til værksteder og lign.
Litteratur:
Friis Olsen, Lars
Mørket og lyset. 1995.
En 5-årig drengs opvækst under besættelsen. Muhl, Lars
I: Jyllandsposten 9. 9. 1999.
Essay om pladsen og udsigten derfra.
I 1748 nævner Katedralskolens rektor, Jens Worm, at
- ”Borgmestergården står på stedet for det gamle Helligåndshus”
Bygningen forfaldt efter Reformationen, og der blev bygget nogle større købmandsgårde på stedet. Med Reformationen var de katolske munke i Aarhus blevet jaget på porten, og dermed lukkede både Helligåndshospitalet og det andet nærliggende hospital, Sct. Karens Gård - spedalskhedshospitalet - ved Grønnegade og Vestergade. Hospitalslukninger i 1500-tallet
Hospitalsnedlæggelser fandt også sted dengang, og de gav kapacitetsproblemer, så derfor begyndte byen at bruge det tidligere dominikanerkloster fra 1239 - Vor Frue Kirke i Vestergade som hospital. Helligåndsordenen
Helligåndsordenen blev stiftet ca. 1190-95 i den sydfranske by Montpellier. I 1204 fik ordenen af paven et hospital i Rom, og i 1213 fik dens ordensregel - en modificering af Augustinerreglen - pavelig stadfæstelse. Ordenens brødre opsøgte de syge og udstødte og tilbød dem hygiejne, sygepleje, medicin, mad og åndelig pleje.
Johannitterne
Trods inspiration fra en anden stor hospitalsorden, johanniterne, fastholdt Helligåndsordenen en betydelig lægmandsindflydelse og i praksis også stor lokal selvstændighed - modsat Johanitterordenens centralisme.
I Italien og Sydeuropa spredtes ordenen hurtigt, men først i Senmiddelalderen kom den til Danmark, hvor nogle af de eksisterende helligåndshuse blev overtaget af ordenen, der blev nedlagt ved Reformationen.
Helligåndsordenen blev opløst i 1847. En sygesal
En sygesal i et helligåndshus kan have set ud som Helligåndshuset i København, hvis indre ses på billedet her.En hospitalsbygning bestod typisk af en stor højloftet sal, hvor senge kunne stilles langs væggene.
Mellem vinduerne kan man se små nicher til patienternes ejendele.
Helligåndsordenens dragt
En entydig beskrivelse af helligåndsbrødrenes ordensdragt er ikke bevaret; måske har den varieret lidt fra ordensprovins til ordensprovins, men farven har sikkert
i forskellige varianter været blå.Helligåndsordenens symbol og kendetegn var det dobbelte kors med to vandrette arme - den øverste kortere end den nederste. Armene havde splittede ender og var ordenens overordnede kendetegn og obligatorisk overalt.
Dominikanerne i Aarhus
Længere ude i Vestergade havde byen et tiggermunkekloster.
Det tilhørte dominikanerordenen (Sortebrødrene), der havde oprettet klosteret omkring 1239.
Munkene havde overtaget byens gamle domkirke, og her opførte de i de følgende år et stort firlænget kompleks, hvor kirken dannede sydfløjen.
Til klosteret hørte en ganske stor grund, der rakte fra Grønnegade i vest til åen mod syd, og fra Tangen (i dag Kloster Torv) og Klostergade i nord og et godt stykke over mod Lille Torv i øst.
Foruden de stenbyggede klosterfløje har området været optaget af haver og mindre, lette bygninger til værksteder og lign.
Friis Olsen, Lars
Mørket og lyset. 1995.
En 5-årig drengs opvækst under besættelsen. Muhl, Lars
I: Jyllandsposten 9. 9. 1999.
Essay om pladsen og udsigten derfra.
©