Kongevejen.   Artikel Gå til artikel-oversigten.

Kongevejen
Kongevejen fra Chr. Filtenborg Plads til Marselisborg Slot med adressen Kongevejen 100 hører til de smukkeste veje i Århus. Vejen fortsætter langs med slottet med den smukke udsigt over Århusbugten til Oddervej ved Frederikshøj. Vejstykket op til slottet er kendt for sine bøgetræer med de overdådigt hængende grene, der om sommeren helt lukker sig over vejen og dermed danner en grøn tunnel. Lindetræerne
Lindetræerne på Kongevejen langs med slottet ved Mindeparken er også velkendte for århusianerne.
Træerne med deres smukke og særprægede kroner er næsten 100 år gamle og bliver smukkere og smukkere efterhånden, som årene går. Træerne har været beskåret næsten lige så lang tid - både for at bevare udsigten over bugten fra slottet og for at sikre, at man kan se det smukke hvide slot fra vandet og fra Mindeparken. Dårlige vækstbetingelser
Desværre er mange af de gamle træer syge på grund af ælde, men beskæringen og vejsaltet har også givet de formklippede ”kandelaberlinde”, som de populært kaldes på grund af ligheden med en flerarmet lysestage, dårlige vækstbetingelser. Nødvendig fældning
I 2010 begyndte Natur & Miljø at fælde de første af de syge træer. Fældningen fortsatte i 2012, hvor de smukke træer på Mindeparkens forplads og mere end halvdelen af træerne i den yderste række mod vejbanen måtte lade livet af hensyn til sikkerheden. Nogle af de gamle lindetræer var væltet ned over parkerede biler. Udsigten ændret
De manglende træer i alléen har ændret billedet og udsigten, men der er endnu ikke taget stilling til nyplantning af træer, så nyd de få, der er tilbage, mens det er muligt! Storbladet lind
Det smukke træ er storbladet lind ( Tilia platyphyllos ) og kan blive 30 meter højt, hvis det ikke beskæres.
Den dobbelte række af lindetræer bliver beskåret af fagfolk fra Natur og Miljø i Århus, der i dette arbejde forener kunst og håndværk.
De 170 træer i alleen beskæres i løbet af 3-4 uger. Ten-beskæring
Metoden kaldes ten-beskæring eller knudebeskæring, der giver hvert træ et meget karakterfuldt udtryk og fastholder dets form og størrelse år efter år.
Denne form for beskæring kendes også fra baroktiden (1600-1700), hvor stilen ofte var at fastholde en arkitektonisk form og størrelse på de ellers “uregerlige” træer. Når grenene på træet er vokset til tykkelsen af et håndled, skæres de over og tilbage til samme punkt år for år, dvs. årets nyvækst fjernes. Beskæringen sker om vinteren. Gartneren vælger passende længder på grenene, således at hvert træ formes som en top, en kasse eller en anden figur. Særegen og dekorativ
Træet heler såret samme sted og efterhånden opnås de karakteristiske tene, hvor træernes grene ender i større og større knuder med særegne, charmerende og dekorative former, der giver hele træet en særlig skønhed gennem vintersæsonen.
Om sommeren ses blot en velformet grøn trækrone af overkommelig størrelse. Det er fast arbejde at holde formgivne træer i de rette folder.

Safttrækkere
På hver ten efterlades enkelte kviste - de såkaldte safttrækkere. De får lov til at blive to år gamle, inden også de skæres af.
Når det bliver forår, er safttrækkerne de eneste bladknopper, der kan springe ud og forsyne træet med energi fra sollyset, indtil “sovende øjne” springer ud og danner kviste med blade. Kongevejene
Kongevejene var nogle af de ældste anlagte veje - og nogle steder var de endda brolagte. De var forbeholdt kongerne og deres folk. Kongevejen i Århus hører dog ikke til denne kategori af veje.
Den er siden anlæggelsen i 1905 blevet udvidet flere gang for at imødekomme bilernes krav.
Den oprindelige linjeføring er stort set fastholdt. Navnet fra 1937
For at give vejen den ønskede bredde var det i midten af 1930’erne nødvendigt at fælde 60 store bøgetræer på den første strækning af vejen.
Vejen har skåret sig gennem Havreballeskoven med udgangspunkt fra Skovbrynet gennem mere end 100 år.
Vejen fik først sit nuværende navn i 1937.
Del af Kongevejen som den så ud i 1910. Ud i det fri
Vejen går gennem en menneskeskabt bøgeskov, der blev plantet i 1700-tallet og indhegnet i et område - en såkaldt have. I slutningen af 1800-tallet havde ejeren af Marselisborg Gods åbnet dette område for byens borgere i sommerhalvåret, så folk om søndagen kunne slippe væk fra den trange købstad og ud til denne del af skoven, hvor de befandt sig ude i det fri eller i friheden.
Heraf opstod muligvis navnet på byens tivoli og forlystelsespark, Friheden, der ligger lige i nærheden. Oldenhuset
Ved Havreballe Skovvej, hvor Kongevejen slår et knæk ligger Oldenhuset, der er opført som skovfogedbolig i 1933. Her kom byens borgere tidligere med indsamlet bog og olden for at sælge dem til skovfogeden.
Olden blev bl.a. brugt til fodring i Dyrehaven. Skovguden Pan
På hjørnet står statuen af skovguden Pan fra den græske mytologi, udført i 1938 af den århusianske billedhugger, Elias Ølsgaard.
Normalt optræder Pan med en fløjte, men i Elias Ølsgaards version sidder han med en fugl i hånden.
Fuglen er flere gange blevet fjernet af tankeløse personer, men er hver gang blevet genetableret. Panskikkelsen er et yndet emne blandt billedkunstnere og afbilledes ofte med menneskrop, dækket af hår, med horn i panden og bukkeben. Pan omtales af den græske digter Homer og henføres til Arkadien, bjerglandet, vi kender som Peloponnes i Grækenland.
I mytologien er Pan gedehyrdernes gud, men han knyttes også til vinguden Dionysos (den romerske Bacchus) og alt det, der kunne følge med af overgivenhed og nydelsessyge. Pan tillægges opfindelsen af "skalafløjten" - en syvrørs fløjte, som kendes fra Mozarts opera, "Tryllefløjten", hvor Papageno spiller på dette instrument.
Til historierne om Pan hører også, at den, der forstyrrede gudens middagssøvn, blev straffet med "panisk rædsel", og guden har dermed lagt navn til ordet panik og afledninger heraf. Litteratur

©