Du er her:  Forsiden >  Artikler >  Lokalcenter Dalgas         Søg på sitet:
Lokalcenter Dalgas Artikel    Gå til artikel-oversigten.
Lokalcenter Dalgas.
Lokalcenter Dalgas har en unik beliggenhed tæt på skov og strand.
På grunden lå den tidligere sporvognsremise. Det var også her Brændværnsmuseet befandt sig.
Lokalcenter Dalgas
Centeret ligger på en grund, hvor den tidligere sporvognsremiseremise og senere Brændværnsmuseet befandt sig.

Boliger ved lokalcentret. Ude til højre ses villaen, der blev beboet af sporvejsdirektøren.
Beliggenheden er ganske mageløs så tæt på skov og strand, men opførelsen af byggeriet gav dengang anledning til en del protester, bl.a. fra beboerne på Marselisvej lige bagved lokalcenteret.
Udgifterne blev på 60 millioner kroner. Centeret blev indviet officielt 19. august 1996, men de første beboere var da allerede flyttet ind i boligerne bag sporvejsdirektørens gamle villa fra 1907 ved Chr. Filtenborgs Plads.
Villaen var i en del år bl.a. hjemsted og mødested for Det Konservative Folkeparti.
Friis & Moltke
Villaen er af lokalcenterets arkitekter Friis & Moltke blevet restaureret med respekt for den oprindelige arkitektur fra den århusianske guldalder omkring 1900, men arkitektfirmaet fik også sat deres egen signatur på bygningen - blandt andet i form af en karakteristisk rundmuret tilbygning i hvidmalede sten.
Café Skovbrynet
I dag er villaen indrettet til samlingssted for pensionister på Frederiksbjerg med en smagfuldt møbleret cafe med panoramaudsigt.
Gårdmiljøer
Lokalcenter Dalgas består af 72 ældreboliger på 55 kvadratmeter. De er fordelt på fire gårde med bygninger i tre etager.
Det er tydeligt, at arkitekterne Friis & Moltke har gjort sig umage for at tilpasse byggeriet til kvarteret.
Der kunne være mere luft mellem bygningerne, men det er lykkedes at smelte det nye boligbyggeri sammen med den gamle frontvilla.
Sporvognsremisen
Sporvejsdirektørens smukke bolig fra 1907 med de gule søjler er det eneste, der er tilbage fra tiden som hovedkvarter for det private selskab Aarhus Elektriske Sporvej (1904-28).

Villaen, der blev beboet af sporvejsdirektøren.
Det var den århusianske arkitekt Thorkel Møller, der stod for remisens bygninger og den tidligere så velkendte søjlevendeplads for sporvognene.
Remisen blev taget i brug den 7. juli 1904 samtidigt med, at den første æggegule vogn, kaldet en “charabanc” kørte de 4,35 kilometer ad Dalgas Avenue gennem byen til Trøjborgvej.
Sporvognens endestation lå dengang langt fra byen, så det må have virket forunderligt at se en selvkørende gul vogn bevæge sig mellem de udstrakte gule marker, der igennem århundreder havde hørt til Marselisborg Gods, hvor remiseanlægget nu befandt sig.
Udvidelser
I 1906 havde sportsklubben Århus 1900 anlagt to tennisbaner mellem remisen og Marselisborg Skoles have (nu gymnasium) på en grund, som klubben havde fået overladt af kommunen.
To år efter blev banerne flyttet, da kommunen skulle bruge arealet til en udvidelse af remisen.
I takt med forøgelsen af Aarhus Sporvejes (1928-2006) vognpark blev remisen udvidet flere gange - sidst i 1932.

Sporvogne udenfor remisen. Foto fra 1971 - året sporvognene forsvandt fra gadebilledet.
Schalburgtage
Under Besættelsen nedbrændte remiserne totalt natten mellem den 21. og 22. august 1944. Det skete ved den første schalburgtagehandling i byen - udført af århusianeren Kaj Bothildsen-Nielsen sammen med Peterbanden.
25 sporvogne, 21 bivogne og 19 opklodsede trambusser blev totalt ødelagte. Kun en enkelt bivogn blev skånet. Der skete skader for 2 millioner kroner. (2010: ca. 40 millioner kr.)

Schalburgtages ødelæggelser. Sporvejsdirektørens villa ses i baggrunden.
Hjælp fra København
Byen blev ramt på et yderst sårbart punkt. Det blev til store ulemper for de mange tusinder, der hver dag benyttede sporvognene. Århus var langstrakt, men byen ønskede ikke, at tyskerne skulle have den triumf at se den kuet.
Sporvejsudvalget tog til København og opnåede ved forhandlinger med Handelsministeriet at få en tildeling af dæk, så der kunne køres på de to sporvognslinjer, og der blev bygget nye karosserier på de ødelagte motorvognes understel.

Nye sporvogne ankommer med jernbane 20. juni 1945. I baggrunden ses Skansepalæet.
Voldsom slitage
Sporvejsselskabet havde en række nedslidte busser parkeret i en garage på Finderupvej, og de blev taget i brug i mangel af bedre, men disse trambusser var ikke nok til at kunne klare hele trafikken.
De blev fyldt til bristepunktet med et medfølgende voldsomt slid på det i forvejen nedslidte materiel i form af punkteringer, motorskader og andre uheld, men trafikken blev gennemført med sej udholdenhed.
Remisen genopføres
For at få det tilbageværende materiel under hus blev der opført en midlertidig bygning på området. Bygningen fik senere forskellige tilbygninger, der holdt sporvognenes tid ud. Byens sporvogne forsvandt fra gadebilledet i november 1971.

Sporvognsremisen. Foto fra 1917.
Brandværnsmuseet
Brandværnsmuseet blev stiftet i begyndelsen af 1970erne på privat initiativ. Materiellet blev opbevaret under kummerlige forhold i en lade i Galten, men i 1973 fik stifteren, Bertie Toré, overtalt Århus Kommune til at stille den forladte remiseDalgas Avenue til rådighed.
Museet blev i 1976 åbnet i to haller som verdens største samling af brandmateriel (Guinness Rekordbog 1982), hvor hvert køretøj var forsikret fra 200.000 op til 500.000 kroner.
I 2004 måtte Brandværnsmuseet lukke, da Aarhus Kommune ikke længere ville yde tilskud til friften. Det åbnede dog året efter i Oksbøl i Blåvandshuk Kommune.
Læs mere
Den århusianske forfatter, Lars Friis Olsen, omtaler remisens brand i sin roman, Mørket og lyset. Forfatteren er fem-syv år gammel. Romanen beskriver nuanceret hverdagen i besættelsestidens Aarhus:
    “Tænk at alle sporvognene er brændt. Dem alle sammen undtagen en bivogn, som stod uden for remisen. Der er et sort billede af det på forsiden af avisen”
og lidt senere:
    “--- og går forsigtigt rundt forbi buskene ved sporvognsvillaen og forbi dér hvor man kunne sidde og vente og videre forbi hullet hvor sporvognene kørte ud fra remisen, som ikke mere er nogen remise, men en brandtomt”
Der er ingen tvivl om, at de voldsomme schalburgtagehandlinger kom til at præge århusianerne og de sidste voldsomme måneder af besættelsestiden.
Forfatteren John Clausen skildrer også besættelsestiden – set med barnets øjne i romanen Janus von Aarhus:
    “I august var alle byens sporvogne blevet ødelagt. En nat var der blevet anbragt bomber i remisen, hvor de stod parkeret. Kun en enkelt bivogn var uskadt, og den kunne ikke stille meget op på egen hånd.”
Litteratur:
Clausen, John
  Janus von Aarhus. 1987.
  15-årige Janus bor i Århus i besættelsens sidste år.
Friis Olsen, Lars
  Mørket og lyset. 1995.
  En 5-årig drengs opvækst under besættelsen.
links:
Rasmussen, Kay
  Brændværnsmuseer flytter fra byen.
© 
  Thorkel Møller
Thorkel Luplau Møller 1868-1946 var født i Sorø. Han var udlært murer og uddannet som arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole i 1898.
Han blev ansat hos Hack Kampmann, men havde også arbejder for De jydske Landboforeninger.
Thorkel Møller blev senere selvstændig og var fra 1924 til sin død tilsynsførende ved Marselisborg Slot.
Hans byggerier kan stadig ses i byen:
- Hotel Royal (m. Eggert Achen 1901),
- Sct. Josephs Hospital (1907),
- Marselisborg Hospital (1912),
- Hjørnebygningen Mejlgade/Rosensgade (1909),
- Ny Jydske Købstadskreditforening (1912), og kuriositeten fra 1900,
- Telefon- og bladkiosken, der nu findes i Den gamle By.
  Schalburgtage
Schalburgtage er betegnelsen for de gengældelsesaktioner, som tyskerne fra nytåret 1943-44 på Hitlers ordre udførte for at gøre den danske modstandsbevægelses sabotageaktioner upopulære i befolkningen.
Schalburgtagen var især rettet mod forlystelser, bladhuse og forretninger.
Ud over analogien til ordet sabotage hentyder betegnelsen til Schalburgkorpsets medvirken.
Korpset var militært og opkaldt efter og oprettet af C.F. von Schalburg i Danmark 1.4.1943 til støtte for den tyske besættelsesmagt.
Korpset nåede op på 500-600 mand og opløstes i januar 1945.