Du er her:  Forsiden >  Artikler >  Uglemanden         Søg på sitet:
Uglemanden.   Artikel Gå til artikel-oversigten.
Uglemanden, Niels Søren Andresen, var en kendt skikkelse i Aarhus, hvor han i 1930erne, 40erne og 50erne færdedes med sin ugle.
færdedes med sin ugle.
Han og uglen, Ulle, blev fotograferet af utallige borgere og turister i byen.
Uglemanden havde også sin gang i Marselisborgskovene, hvor de ofte mødte Christian den Tiende, der pænt hilste på.
Turistattraktion
Uglemanden hed Niels Søren Andresen og var fotograf, født 1890 i Odder, hvor hans far var slagtermester. Han døde 83 år gammel i 1974.
Han gik dagligt ture på Strøget i Århus med sin ugle eller ugler siddende på skulderen eller på en hånd. Han var dengang stort set kendt af alle århusianere, og et yndet fotomotiv for turisterne.

Ved indgangen til Marselisborgskovene står tre cementugler ved ishuset.
Fotograf
Niels Andreasen var fotograf, men man ved ikke meget om hans tidlige fotografiske virksomhed. I sine yngre dage dukkede han om sommeren op på Vilhelmsborg med dets dengang myldrende liv for at fotografere tjenestefolkene og herskabet – Güldencrone, der dog ikke var meget for selv at blive foreviget
Det fortælles, at han var meget omhyggelig med at udvælge baggrunden, men ellers måtte tjenestefolkene stille sig op som de ville.
En god historie
Der vil altid gå mange gode historier om en så særpræget mand.
En historie fortæller, at hans film engang slap op, men han løb til Aarhus – han havde lange ben – for at hente ny forsyning og kunne derefter genoptage optagelserne, hvor han slap.
Hans første ugle
Hans første ugle, ”Ulle”, fandt han en dag som unge i Marselisborg Skov i 1933. Han tog den med hjem og passede og plejede den til den blev rask. Uglen levede i 17 år.
”Ulle” og Christian X
”Ulle” blev ven med Kong Christian X, der ofte red i skovene omkring Marselisborg Slot. Kongen spurgte altid efter uglen, når han på sine rideture mødte Uglemanden i skoven, hvor fuglen fik lov at flyve rundt og lege ”vild” ugle.
Uglesprog
Niels Andresen kunne føre lange samtaler med sine ugler, og han hævdede, at de forstod ham, og at de kunne svare med et klak, klak, hvilket skulle betyde ja på uglesprog!
”Klat” på kommando
Han var en velkommen gæst overalt i byen, også på det fornemme Hotel Royal.
Uglen var renlig og så veldresseret, at den kunne aflevere en ”klat” på kommando: kunne Uglemanden kommandere. klukker ”Ulle” og rejser fjerene i anstrengelse, trykker til og dropper en lille klat.
- og det er ganske vist.
Jubillefest
Niels Andresen havde gennem årene flere ugler, og en af uglerne blev æresstudent ved Århus Universitetets ”jubillefest” i 1953 i anledningen af dets 25 års jubilæum.
Fuglen blev begavet med en lille studenterhue!
Boede på Frederiksbjerg
Niels Andresen havde gennem mange år eget fotoatelier i M. P. Bruuns Gade. Han boede selv på 4. etage i Odensegade 6, hvor han også havde et kælderlokale i baggården, hvor hans ugler holdt til.
I sine sidste år var han syg og menneskesky og indlagt på Statshospitalet i Risskov.

Kunstneren Mogens Gissel husker også Uglemanden og har
gengivet ham og uglen på en lille tegning (udsnit).
Litteratur
Forfatteren Charlotte Strandgård beskriver kort Uglemanden i sin roman: Giv mig solen. Hovedpersonen, pigen Inger, sidder i skolen (Katedralskolen) og kigger ud ad vinduet:
© 
Elias Ølsgaards ugler
Ved indgangen til Marselisborgskovene befinder der sig tre cementugle på en søjle ved ishuset ud for Helnan Marselis Hotel.
Uglerne er ved at være stærkt forvitrede.
En tilsvarende uglesøjle findes ved Marienlund ved indgangen til Risskov. Uglerne er skabt af den århusianske billedhugger, Elias Ølsgaard, og sat op i 1951.
For mange århusianere har det været oplagt at forbinde uglerne med Uglemandes og ”Ulles” nære tilhørsforhold til skoven.