Du er her:  Forsiden > Artikler >  Varna -1909         Søg på sitet:
Varna    Artikel.   - 1909. Gå til:   artikel-oversigten.
I Varnas over 100-årige historie har den i årtier været et yderst populært udflugtsmål, og den har haft sine op og -nedture under forskellige værtsskaber.
Efter besættelsen svingede Varnas tilstedeværelse mellem glemsel og chokerende opsigt.
Traktørstederne i skoven
De gamle traktørsteder i Marselisborgskovene udgør et særligt kapitel i byens historie, og den foretagsomhed og det liv, der dengang udfoldede sig omkring dem, hører i dag til en svunden, men interessant tid.

Varna i åbningsåret 1909.
Købet af Marselisborg Gods
I 1896 blev Marselisborgs jorder købt af Aarhus Kommune for knap 1,2 millioner kroner, hvilket svarer til ca. 78 millioner kr. i 2010. Hermed kunne godsets store arealer for alvor indgå i den voksende bys planer.
Det blev nu meget lettere for byens beboere at få adgang til den smukke kyst og skoven, da der blev anlagt anløbspladser og oprettet turistsejlads langs kysten.
Turistsejlads 
Allerede i 1896 begyndte turistbådene at lægge til tæt ved Varnabækken. To dampbåde sejlede fra Toldboden i byens centrum til områderne ved Varna og Ørnereden med 13 dobbeltture på søndage og 10 på hverdage.

Foto fra 1909. "Marselisborg" var en af de både, der sejlede ud til Varna. Her er den fotograferet i Århus Havn. Ude til højre i billedet ses Toldboden.
Traktørsted på hjul
Det kunne knibe med fortæringen på stedet, men i årene indtil 1909, hvor Varna pavillonen stod færdig, kunne man ved anløbsbroen ved Varna finde et lille træskur på hjul, hvorfra madam Andersen fra St. St. Blichers Gade på Frederiksbjerg solgte frugt og forskellige sukkervarer.
Om aftenen måtte hun pænt trække hele forretningen hjem til Frederiksbjerg, da hun ikke kunne få tilladelse til at opstille sin bod permanent.
- men hvorfor navnet Varna?
Der har i tidens løb været fire baroner, der har båret navnet Gersdorff på Marselisborg Gods. De var beslægtede (bror eller søn), og de havde alle en militær karriere.
Den seneste baron, som overtog godset i 1825, Christian A. Gersdorff (1795-1849), var titulær general og havde været i den russiske zars tjeneste. Han havde opholdt sig i Bulgarien ved Sortehavskysten under den russisk-tyrkiske krig og er ophavsmanden til de særprægede lokalnavne, Varna og Silistria.
Varnakysten
Christian Gersdorff må have syntes særlig godt om egnen omkring byen Varna, der i dag er en moderne bulgarsk havneby. På Gersdorffs tid var det endvidere en vigtig befæstningsby, og han har måske fundet en vis lighed mellem den bulgarske bys smukke beliggenhed og omgivelserne i Århus med dens skov, kyst og bugt.
Stedet fik i hvert fald navnet Varna, selv om der endnu ikke var en bygning med dette navn.
Varna er bulgarsk og betyder efter sigende ”smuk udsigt” som ”bellevue” med henvisning til den smukke udsigt.

Foto fra 1896. Udsigt fra Strandvejen mod syd. I baggrunden til højre anes Villa Varna og til højre for den Frydenlund.
Badehotel ved Varna
I årene lige efter kommunens overtagelse af Marselisborgskovene i 1896 havde der været flere forsøg på at få bygget et badehotel og restaurant et sted langs kysten – ja, endda helt ude ved Ørnereden.
Planerne blev efterhånden flyttet nærmere til byen, og stedet ved Varna blev valgt. Her skulle der nu opføres et badehotel.
I Aarhuus Stiftstidende kunne man i februar 1899 læse:
    “Der blev på Byrådsmødet fremsat et Forslag fra Købmand Ørum om at bygge en Restaurant ved Varnakysten med rummelige Sale og 14 Gæsteværelser for at imødekomme Turisternes og Borgernes Ønsker.
    Forbindelsen ville være let og bekvem ad den kønne Strandvej. Den kunne bygges for 40-50.000 kroner”
Aarhus Kommune udskrev en arkitektkonkurrence i 1899, og der indkom 13 forslag.
Samme avis havde den 7. marts 1900 en tegning af badehotellet med en kommentar på forsiden. Badehotellet ville få en vis lighed med ”Prinseslottet” (Marselisborg Slot), der dengang endnu kun fandtes som tegninger:
    ”Som man vil se har det en Del Lighed med Tegningen til Prinseslottet. Facaden vil komme til at stå i hvidt Kalkpuds med sortglaseret Tag, og saa vidt vi vide med et grønt Træværk. Der er ingen Tvivl om, at Hotellet med sine tilhørende Bygninger kommer til at danne et ganske effektfuldt Kompleks, som vil skabe Liv og Røre ved Stranden i Sommertiden, og hvis den paatænkte elektriske Sporvej bliver akcepteret af Byraadet, tør det også anses for givet, at Badehotellet kan gøre Regning på at blive centret for Skovlivet om Sommeren”
Projektet blev aldrig gennemført.
Små, fikse pavilloner
Omkring samme tid forhandlede byrådet med en københavnsk finansgruppe om bygning af et hotel, hvor Helnan Marselis Hotel ligger i dag, men denne plan blev heller ikke virkeliggjort.
Byrådet mente dog, at der ved Varna og Ørnereden skulle opføres
    ”små, fikse pavilloner for udskænkning af kolde drikkevarer”
- men disse planer blev heller ikke realiseret, men der blev banet vej for det Varna, vi kender i dag.

Foto fra 1908. Varna under opførelse.
Endelig
Det nuværende Varna blev opført efter en byrådsvedtagelse i januar 1908, hvor der blev givet grønt lys for opførelsen af to pavilloner i Marselisborgskovene. Anledningen var den kommende Landsudstilling i 1909.
Den ene pavillon skulle opføres ved Ørnereden og den anden ved Varna.
Begge bygninger skulle stå klar til Landsudstillingen, men det lykkedes kun at få Varna pavillonen færdig til tiden.

Foto fra 1909/10. Anløbsbroen ved Varna set fra vandsiden.
Hetz mod arkitekten
Varna er tegnet af arkitekten Eggert C. Achen.
Inden opførelsen måtte Varna og arkitekten grueligt meget igennem.
Arkitekturen blev stærkt omdiskuteret, og nogle frygtede, at bygningen ville skæmme skoven.
Bernhardt Jensen citerer nogle af avisernes indlæg i sin bog om Marselisborgskovene. Bygningens udseende blev af modstanderne i byrådet karakteriseret som:
    ”… nærmest en mellemting mellem kinesisk pagode og dansk dampskibspakhusstil.”
Aarhuus Stiftstidende gik meget langt og førte en sand hetz mod projektet, der blev præsenteret med overskriften:
    ”Kirkegaard eller Sindssygeanstalt i Marselisborg Skov”
- og foreslog, at der skulle opstilles plakater, der utvetydigt forklarede, at
    “Dette skal være en Skovpavillon”
    ”…selv om nogle så ville tro, at det så var et spøgefuldt Indfald af en af Anstaltens Patienter!”
Achen blev da også tvunget til at gennemføre nogle ændringer, før projektet blev endelig godkendt.
På mange måder havde kritikerne ret. Palæstilen ligger langt fra det, man forestiller sig om en skovpavillon.

Foto 1909/10. En af skovbådene ved Varnas anløbsbro.
Fine anmeldelser – trods alt
Aarhuus Stiftstidende forudsagde, at der ville rejse sig et ramaskrig over
    ”en slig vandalisme mod en af landets skønneste skove.”
Der kom dog ingen kritik, da bygningen først var opført, og den fik en endog pæn anmeldelse i selvsamme avis, der havde kanøflet arkitekten, der måtte så gruelig meget igennem:
    ”Om den er køn, kan der tvistes om, som om alt muligt i Verden, men de fleste – de allerfleste – vil indrømme, at Arkitekt Achen har gjort et fortræffeligt Arbejde, der vil lade hans Navn blive nævnt med lige så megen Hæder, som når det nævnes i Forbindelse med Hotel Royal, hvis Bygmester han jo også er.”
Varna åbner 1909
Varna nåede med nød og næppe at blive færdig til tiden, dvs. til Landsudstillingens åbningsdag den 18. maj 1909.
Da Varna åbnede - og i tiåret derefter - kunne man med besvær gå ad en marksti mellem kålroe- og kornmarker for at nå frem til traktørstedet – næh, Varna var stedet, man kom sejlende til.
Læs mere
Harry Søibergs udflugt til Varna omkring 1900
Den nye skov syd for byen blev et populært udflugtsmål for århusianerne, og sådanne udflugter skildres også i forskellige romaner om Århus, bl.a. Harry Søibergs roman “En børneflok vokser op”, hvor familien Traberg netop havde bestemt, at de
    “... skulle tage en tur med den lille dampbåd, der netop var begyndt at sejle ture over bugten til skoven. De skulle alle mødes nede ved båden”
og Harry Søiberg skildrer, hvordan datidens ”turister” har oplevet ankomsten til Varna:
    ”Båden begyndte at nærme sig skoven, strandbredden var kommet så nær, at man så den ligge fyldt af sten, der var rullet ned fra lerbrinken, nogle steder lå de helt ude i vandet, skinnende hvide i solen. Skønt der kun nu og da mærkedes et vindpust, skvulpede små bølger langs bredden. Alle blev optaget af at stirre ind mod skoven, hvis stammer langs skovkanten skilte sig ud fra hinanden med grenene fyldte af blade, hvorfra der faldt et drys af blinkende skæl fra bladknopperne.
    Anløbsbroen strakte sig langt ud, båret af en række pæle, der spejlede sig i vandet med skarpe skygger, der lå ubevægeligt på vandfladen. Hvor brinken kom nær nok til strandkanten, tegnede løvtræerne deres billede på det solblanke vand. Der gik et kraftigt dump gennem båden, som fremkaldte en række små hvin fra kvinderne, da den lagde til yderst ved broen. Alle kom i bevægelse, det gjaldt om at komme hurtigt i land”
© 
  Silistria
En lille kilometer længere mod syd findes navnet Silistria, hvis navn ligeledes stammer fra Balkan.
Byen Silistria ligger ca. 100 km nordvest for havnebyen Varna. Silistria er en grænse- og befæstningsby ved Donau mellem Bulgarien og Rumænien.
  Eggert C. Achen
Eggert Christoffer Achen (1853-1913) var købmandssøn fra Assens.
Han havde en solid håndværksmæssig baggrund, inden han slog sig ned først i Randers og siden i Århus i 1895.
Her tegnede han Logebygningen i Christiansgade.
Tre andre af hans kendteste bygninger er restauranterne Varna og Ørnereden (nedbrændt 1980) i Marselisborgskovene, begge udført som pavilloner i glas og træ samt Hotel Royal.