Århus - byens porte - Mindeport
Du er her:  Forsiden > Turforslag > Århus - byens porte >  Mindeport         Søg på sitet:
Århus - byens porte.  MindeportSe turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
En port mod syd
Århus set fra syd. For enden af landevejen skimtes Sønderport eller Mindeport, som
den også kaldtes.
Mindeport afløste Sønderport, der omtales allerede i 1477.
Denne port lå sandsynligvis lidt vest for Skolegades nuværende udmunding, men den mistede sin funktion som port, efterhånden som bebyggelse bredte sig syd for åen.
Her er zoomet ind på den sydlige port ved Mindegade fra ovenstående billede.
Mindeport
I stedet kom Mindeport, som alle tilrejsende sydfra skulle passere for at få adgang til
byen. Den nævnes 1562 og kan ses på Erik Pontoppidans Danske atlas 200 år senere.
Denne Mindeport lå ved Mindegade og var i funktion til 1690’erne, da porten blev flyttet til Dynkarken ved politistationens sydgavl.
Senere blev den flyttet ud til nuværende Sønder Allé, efterhånden som der blev bygget flere ejendomme i Dynkarken.
Den gamle byport ved Mindegade blev stående et stykke tid.
Mindeport refererer til placeringen ved udmundingen af åen. (Minde = munding).
Frederik VI’s besøg
Mindeport var en af byens travleste porte.
Frederik den Sjette blev modtaget her en sommeraften, da han ankom til Århus den 6. juni 1824.
Dagen efter kunne Aarhuus Stiftstidende berette om den enevældige monarks ankomst i wienervogn med et forspand på seks hvide heste.
Byens magistrat og borgervæbning tog imod under stor festivitas. Kongen blev i byen i hele 10 dage.
Hyldestdigt
Aarhuus Stiftstidendes redaktør Elmquist optrådte samme dag som lejlighedsdigter i sin egen avis:
    ”Hurra! Kong Frederik drager ind i Århus By.
    Nu hilses højt, med Blus på Kind,
    fra Hyttens Dør, fra Borgens Tind
    den milde Drot, som drager ind
    i Cimbrers By!
    Fly, blege Mismod, i dit Skjul,
    stig, glade Jubel, som en Fugl
    mod Sky” !"
De tre følgende vers kan læses i Aarhuus Stiftstidende fra 6. juni 1824.
En arbejdsbeskrivelse anno 1712
Et andet og langt morsommere digt fra et århundrede før Sjette Frederiks ankomst om en toldbetjents arbejdsvilkår har delvist overlevet.
Her er et uddrag af digtet af en ukendt forfatter om en konsumtionsbetjents fornøjelser og problemer i dagligdagen ved Mindeport:
    ”Nu har jeg standen her en Consumtions-Betiente,
    I tyve samfuld’ Aar skarpsynet som en Glente,
    Den mindste Pose mig ei kommen er forbi,
    At jo min Næse strax paa Timen var deri.
    Kom Bonden kiørende og vilde ind i Byen,
    Jeg raabte saa det klang, og hvinede i Skyen;
    Hold, hør, hvad hedder du, hør Jeppe, Las og Ras!
    Hold stille med din Vogn! hold flux din Lurifas!
- og hvad gør en tolder, når det gælder kvinder?
    Kom Lusse og til torvs med Kiltebaand omgiørtet,
    Jeg tænkte strax, hun har vel Noget under Skjørtet,
    Som skal fortoldes, jeg mig ogsaa føelte for,
    Men blev saa mangengang afviist med slette Kaar.
    Hun banded’ beed og slog, hun raabte, lad mig være;
    Thi ellers skal jeg dig en Tremulant forære
    Paa Fleskehuset, saa du spøtte skal herud,
    En Tand af Munden, om du meer dig giør til Knud.
    Hvad har din Slubbert her paa mine Knæ at tage?
    Leed bag i Vognen, der du finder Pandekage;
    Der ligger en Snees Æg, hvoraf en Skilling gaaer
    Til Told, der har du den, du ikke mere faaer.
    Gud veed, det er vel haardt, at visitere Poser,
    Som udi tusind Tal indrenter spodske Gloser.
    Her giælder Patienz, thi Brødet er dog kiært,
    Hvad skal man giøre naar man ei har andet lært?”
Den del af digtet, der er bevaret, kan du læse her.
Digtet giver en morsom beskrivelse af hverdagen i Århus i 1712.

Foto. 2009. Her i Dynkarken ca. ud for Ridderstræde lå Mindeport fra
1690, indtil den flyttede hen til Sønder Allé.
Mindebro
Når rejsende fra Hadsherredvejen sydfra var kommet gennem Mindeport, skulle de over åen ved Mindebro for at komme videre gennem Skolegade op i byen.
Læs mere
Undskyld kære borgere
Det kunne ske, at en bondekarl havde fået en tår over tørsten, når han skulle hjem igen fra marked i byen.
Følgende undskyldning kunne læses i Aarhuus Stiftstidende torsdag den 16.august 1804:
    “Jeg underskrevne Peder Pedersen, Fæstebonde af Baroniet Marselisborg, boende i Schaade Bye tilstår og hermed vitterliggør: At jeg Tirsdag Eftermiddag 14. August fuld og overvældet af Brændevin kom udenfor Århus Byes ydre Mindeport, hvor jeg i min Fuldskab støiede og skreeg og ved uforskammede og ublue Talemåder fornærmede adskillige agtværdige Borgere og uskyldige Personer, forsikrer, at jeg nu inderligen blues over denne min skændige og skammelige Adfærd"
Udbedring af portene
I 1727 måtte Mindeport udbedres, da den ligesom byens andre porte var faldefærdig.
Der var planer om at flytte porten længere ud i den forbindelse, men forslaget faldt til jorden i byens magistrat.
Uden for Mindeport lå byens reberbaner i tilpas nærhed af havnen.
Besøg af udenrigsminister Chr. Sehested (1666-1740) 
Den lille købstad Århus var ikke forvænt med fornemt besøg, men 3. juli 1712 skulle landets udenrigsminister videre fra Århus og ønskede at forlade byen gennem Mindeport.
Det gik ikke så godt, for porten var låst, og portvagten var ikke at finde. Han var gået i kirke, da han ikke mente, at der ville komme nogen forbi.
Denne episode indgår som en del af ovennævnte digt om konsumtionsbetjentes genvordigheder.
Hent turen som mp3-fil på downloadsiden.
©