Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Den Gamle By i Aarhus >  Bygning 1-4/Politikens pavillon         Søg på sitet:
Aarhus-huse i Den Gamle By.  Politikens pavillon. (1)Turen på Kort    Oversigten over Turforslag 
Pavillonen, som den ser ud nu i Den Gamle By, men her placeret på sin oprindelige plads på Strandvejen.
Hvor lå pavillonen?
Pavillonen lå på Strandvejen ved nordenden af Kildegården.
Gen-rejsegilde
31. okt. 2009 var der rejsegilde på Politikens pavillon i Den Gamle By i 100-året for Landsudstillingen i Aarhus.
Den husede Politikens udstillings-redaktion under udstillingen i 1909.
Nede til højre ses pavillonen på Landsudstillingen i 1909.
Pavillonen lå inde på udstillingsområdet "Den hvide by", som udstillingen blev kaldt. Alle bygningerne var hvide.
Udstillingen var placeret lige syd for byen i det område, hvor Kildegården og en del af Tangkrogen ligger i dag.
Pavillonen bygges i 1909
Landsudstillingen i Aarhus i 1909 var en stor begivenhed, der havde mediernes bevågenhed.
På stedet havde Politiken en redaktion, der både skrev, redigerede og trykte en udstillingsavis.
Det hele fandt sted i en rund træbygning, bygget til formålet og tegnet af udstillingens arkitekt Anton Rosen.
En af Anton Rosens tegninger fra 1909.
Pressens pavillon
Det var egentligt meningen, at publikum skulle have adgang til pavillonen, men af hensyn til journalisterne arbejdsro, valgte man at lade være.
Pavillonen var dog ikke forbeholdt Politikens personale, også journalister fra andre aviser og blade kunne bruge bygningen, når de skulle skrive hjem om Landsudstillingen.
Da udstillingen var ovre, opgjorde man antallet af besøgende. Næsten 600 journalister havde benyttet sig af Politikens tilbud. Heraf var omkring 500 danske, 26 tyske, 15 norske, 10 svenske, 9 finske, 4 amerikanske, 3 engelske, 2 østrigske og 1 hollandsk.
Pavillonen flytter i svagbørnskoloni
I 1906 var Politikens daværende chefredaktør Henrik Cavling initiativtager og primus motor i oprettelsen af en svagbørnskoloni eller friluftskole i Nærum, der fik navnet Wesselsminde.
Glade børn foran pavillonen på Wesselsminde.
Da landsudstillingen var overstået, fik Cavling den ide, at Politikens pavillon kunne gøre god fyldest på Wesselsminde. Altså blev bygningen flyttet fra Aarhus til Nærum.
Kolonihaveforening
I 1970 var tiden løbet fra Wesselsminde, og et myndighedskrav om et nyt kloaksystem var en uoverskuelig økonomisk barriere. Grunden med tilhørende bygninger blev solgt til daværende Søllerød Kommune.
Kommunen stillede både grund og bygninger til rådighed for den nyoprettede Wesselsminde Haveforening. Her kom pavillonen til at tjene som marketenderi for haveforeningens medlemmer.
Nedslidt og faldefærdig
I begyndelsen af 2000-tallet var pavillonen efterhånden nedslidt, faldefærdig og moden til nedrivning.
I 2002 blev Foreningen for Bykultur i Aarhus opmærksom på pavillonen og nedrivningen af den. Man kontaktede Den Gamle By og gjorde opmærksom på muligheden for at erhverve bygningen.
Med støtte fra Inge og Asker Larsens Fond kunne museet hjemtage og genopføre pavillonen i Den Gamle By.
Brev til Birger
Da pavillonen blev taget ned i 2003, fandt håndværkerne et brev fra Birgers mor til Birger, hvori der stod:
    "Kære lille Birger! Hvor bliver Brevet af Fra dig, nu længes jeg efter at høre fra dig, du er vel nok Heldig med Vejret du Tørster vel i denne Varme så her har du Penge til Is eller Sodavand, du får Brevpakke Tirsdag!
    Kærlig Hilsen fra os alle – Mor."
Det lykkedes Henning Spure Nielsen (Foreningen for Bykultur) at finde frem til Birger.
Han havde ikke nogen erindring om brevet, men huskede udmærket sit ophold på Wesselsminde i sommeren 1968 eller 1969.
Pavillonen under nedtagning i haveforeningen.
Kiosklugen manglede
           Kiosklugen med udsmykning.
Da pavillonen kom hjem til Aarhus, opdagede man, at kiosklugen og den dertil hørende udsmykning manglede.
Det blev nødvendigt at gå tilbage til Anton Rosens tegning fra 1909 for at
kunne genskabe det manglende.
Beundringsværdigt arbejde
Nu hvor pavillonen står fin og nyrestaureret, kan man beundre den flotte og velproportionerede bygning.
Kigger man indenfor, kan man også lade sig imponere af loftskonstruktionen og det fine tømrerarbejde.
Den imponerende tagkonstruktion.
Indgang
Pavillonen husede en overgang Peder Stougaards plakatsamling, men samlingen har siden fået sine egne fine lokaler i Den Gamle Bys 1974'er-kvarter.
I stedet er det tanken, at pavillonen skal fungere som en sydlig indgang til Den Gamle By, så man kan komme ind på museet fra Vesterbrogade/Cereskrydset.
Bygningernes placering i Den Ganle By.
© 
Anton Rosen×
Født i Horsens i 1859 og døde i København i 1928.
Uddannet som murer og kom derefter ind på Kunstakademiets Bygningsskole, hvorfra han tog afgangseksamen i 1882. Blev som nyuddannet arkitekt ansat hos Vilhelm Dahlerup i Silkeborg.
Han blev senere professor og rektor på Kunstakademiet.
Udover arbejdet som bygningsarkitekt beskæftigede han sig også med møbeldesign og dekorationskunst.
Anton Rosen kombinerede en fri historicisme. med inspirationer fra samtidens angelsaksiske arkitektur og med detaljer præget af art nouveau og jugendstil.
Han var arkitekt på en lang række bygninger:
Bl.a. Ole Rømer Observatoriet i Aarhus, Kommunehospitalet i Horsens, Palace Hotel i København og Silkeborg By- og Amtssygehus. Han har især stået bag mange byggerier i Silkeborg.
Inden for arkitektur en overordnet betegnelse for brugen af fortidige stilarter og elementer. Begrebet kan også beskrive arkitekturen mellem 1820 og ca. 1900, da der blev gjort brug af historiske stilarter fx nygotik, nyrenæssance og nationalromantik.
(Citeret fra: Den store danske.)
Peder Stougaard blev født i 1946 i Skive. Han voksede op på et børnehjem og fik en kokkeuddannelse.
Efter et ophold i 1968 på Kunsthøjskolen i Holbæk og på Århus Kunstakademi fra 1969 til 1972 virkede han som kunstner.
I 1981 stiftede han sammen med en kreds af plakatinteresserede den selvejende institution Dansk Plakatmuseum.
Plakatmuseet har haft hjemme flere steder i Aarhus: I kælderen på Åby Bibliotek, i Århus Kunstbygning i Mørksgade og i Politikens gamle pavillon for endelig i 2009 at flytte ind i Den Gamle Bys nye museumsbygning i 1974’er kvarteret.
Peder Stougaard har samlet plakater siden begyndelsen af 1970’erne, og samlingen rummer nu mere end 400.000 plakater.
I 2012 trak Peder Stougaard tilbage, og plakatmuseet ledes nu af Elsebeth Aasted Schanz.