En anerkendt genre
Brevskrivning var på H. C. Andersens tid i 1800-tallet en anerkendt genre på linje med romaner og digte, og de af datidens personer, der kunne skrive, skrev atter og atter til hinanden. Udsnit af portrætfoto taget af Franz Hanfstaengl i 1860 i München. Andersen siger
selv om billedet: "det eneste Portræt min Forfængelighed ønsker gaaer over til Efterverdenen" Eminent brevskriver
H. C. Andersen er en fortræffelig og særdeles flittig brevskriver med en enestående evne til at formidle en personlig optagethed og til præcist at stille ind på den person, han skriver til.
Gennem brevene og dagbøgerne får vi en fortrinlig adgang til at læse om hans liv og gå på opdagelse i hans fyldige beskrivelser af rejser, mennesker og oplevelser. Til forundring og fornøjelse
De her anvendte citater fra H. C. Andersen er ubearbejdede. De er gengivet nøjagtigt, som han skrev dem, så man kan lade sig forundre og fornøje over hans righoldige danske skriftsprog og hans kostelige stavemåder, der viser digteren uforstilt og nærværende, og de giver hans ord en overraskende saft og kraft. Store følelser
I brevene dyrkede H. C. Andersen sine venskaber, og her lader han de store følelser komme til udtryk - nogle gange endda i en sådan grad, at hans venner måtte markere en grænse for at holde ham fra livet.
Det var tilfældet mellem H. C. Andersen og Dickens. Ved Andersens andet besøg hos Dickens i 1857 varede hans ophold 5 uger, og Dickens blev træt af hans klæbrighed. Efter opholdet skrev H. C. Andersen flere breve til Dickens, men de blev ikke besvaret. H. C. Andersens første kærlighedsbrev Del af kladden til brevet til Riborg Voigt. Brevet fra H. C. Andersen til hans første kærlighed, købmandsdatteren Riborg Voigt, i Fåborg, findes ikke, men kladden fra 1830 er bevaret.
Det blev skrevet, da han erfarede, at Riborg Voigt allerede var forlovet. »Den første Gang jeg havde talt med Dem, hang [overstreget: allerede min Sjæl ved Dem] jeg allerede ved Dem med min hele Sjæl, jeg vidste ikke at De var forlovet, derfor blev min Følelse endnu mere levende, og da jeg vidste det, var det umueligt at kjæmpe imod, jeg troede ogsaa at læse i Deres Blik noget mer end Venskab, jeg udtydede enhver Mine hos Dem til min Fordeel; det var min Phantasie! Glemme Dem kan jeg ikke! nei aldrig vil noget andet Væsen saaledes opfylde mit Hjerte! Ved Dem kan jeg blive Alt, uden Dem – – det vil Tiden vise Dem!« "Forbudt" kærlighed til en "søster"
H.C. Andersen bejlede i sin ungdom til Louise Collin, hans mentor, Jonas Collins, yngste datter. Brevene til hende underskrives med ”broderlig hilsen” eller lignende, dog ikke det følgende følelsesladede brev fra den 21.september 1832:

”… skriver jeg dette Brev, drømmer om Dem, tænker paa Dem. – Dag for Dag, bliver Alt om mig, mere og mere Poesie, mit hele Liv synes mig et poetisk Digt, og De begynder ret at spille en Rolle deri, det er De dog ikke vred for. Da jeg betragter Eduard som en Broder, er det jo naturlig at De bliver – – hans Søster. – Gid jeg havde truffet Dem hjemme i Eftermiddag, jeg længtes ordenligt efter Dem og der var saa meget at fortælle.”

Hans store kærlighed Louise Collin. Udsnit af maleri af Wilhelm Marstrand. 1833. Breve som en byrde
Brevskrivningens store omfang kunne dog også blive en byrde for eventyrdigteren. De fleste kender den dårlige samvittighed, der kommer, når man opsætter at svare på et brev.
H. C. Andersen skriver i et brev den 18. februar 1847 til sin tyske oversætter Heinrich Zeise (1822-1914):

”Ja Skjænd fortjener jeg fordi De ikke har hørt fra mig, og det er stygt af mig, jeg ærgrer mig derover, jeg skammer mig, thi det var saa ofte i min Tanke at skrive, men jeg veed ikke om De kjender denne Svaghed, som jeg har, at naar det opsættes med Brevskrivning bliver denne Opsætten tidt, som var der en Troldom deri, man lader Dagene glide hen og plager sig selv med: nu skal jeg skrive imorgen!”

"Verdensmester" i brevskrivning
Brevbasen hos Syddansk Universitet indeholder 12.219 breve. Det er alle kendte breve til, fra og om H. C. Andersen.
6.665 har han selv skrevet, og han modtog 5.175.
Der dukker af og til nye breve op, så de angivne tal kan vokse. H. C. Andersens sidste brev
H.C. Andersens brev fra familien Melchiors sommersted ”Rolighed” på Østerbro til Jonas Collin den Yngre fra den 25. juli 1875 blev hans sidste.

"Kjære Ven!
Tak for Dit Brev, som jeg modtog i dette Øieblik! Aldrig nogensinde har jeg fornummet en saadan Korthed i Tiden, som nu, og dog er jeg i en Besvær med at sige det Utænkelige ikke at turde tage afsted; men jeg har ikke Tanke om nogen Slags Hindring. Jeg beder Dig at komme. Jeg skal melde Dig Minuttet. Vi sees. Guds Villie skee!
Din trofaste takskyldige Ven
H.C. Andersen"

Hurtig udgivelse af hans breve
H.C. Andersen gemte stor set alle de breve, han modtog – og det gjaldt helt ned til de mindste billetter.
I sit testamente bestemte han, at to af hans nære venner, forfatteren og litteraturhistorikeren, Nicolaj Bøgh (1843-1905) og politikeren og redaktøren, C. St. A. Bille (1828-98) skulle indsættes som litterære eksekutorer med henblik på en udgivelse af hans breve. De to kom i fællesskab til at stå for den store udgivelse af “Breve fra H.C. Andersen” og “Breve til H.C. Andersen” (1877-78). Forsvundne breve
Det er ikke alle breve i H.C. Andersens omfangsrige korrespondance, der er bevarede. Efter hans død fik nogle de breve tilbage, de havde skrevet til digteren. En del destruerede disse breve, fordi de frygtede, at intime detaljer fra deres liv ville blive offentliggjort. Der dukker endnu af og til breve op i dødsboer og gemmer, og de sælges på auktioner til svingende priser, der ligger på omkring 10.000 kroner for et enkelt ark. H.C. Andersen Museum i Odense har indenfor de sidste år købt fem helt ukendte breve, der blev fundet i Tyskland. Brevsamlingerne
De to største samlinger af H.C. Andersen-breve findes på Det Kongelige Bibliotek og i H. C. Andersens Hus i Odense. Litteratur
Litteraturen om H. C. Andersen er enorm. Vores vigtigste kilder til turen kan ses i afsnittet Litteratur og links.

©