En base
Parret er her fotograferet på
slottets hovedtrappe.
Foto ca 1903.
Det første år boede parret 5 uger på slottet.
De følgende år begyndte opholdet næsten altid den 20. juni, og slottet blev benyttet som udgangspunkt for mange besøg i omegnen,
som prins Christian allerede kendte så godt.
Han havde fået sin officersuddannelse i Randers og gjorde senere også tjeneste i Århus.
Bedstefar på besøg
Den 8.august 1904 besøgte Christian IX for både første og sidste gang sønnesønnen på Marselisborg Slot sammen med prins
Christians far, kronprins Frederik (senere den VIII) og Louise, hans mor.
Aarhuus Stiftstidende kunne dagen efter 9.8.1904 berette fra taflet:
”Ved Taflet på Marselisborg Slot holdt Kong Christian (den Niende) en hjertegribende Tale med en Tak til Byens Borgere for
det skønne Slot til Prins Christian.
Kongen gav Udtryk for, at han med sine 86 Aar følte sig som en gammel Mand. Han sluttede:
Tak for en uforglemmelig Dag”
Kronprins 1906
I 1905 blev prins Christian udnævnt til oberstløjtnant og chef for 28. bataljon i Århus.
Opholdet i Århus blev dog kort, da Christian IX. døde i januar 1906. De nye embedspligter som kronprins medførte,
at han måtte flytte til Sjælland.
Sommeropholdene
Somrene blev dog fortsat tilbragt i Århus.
Prins Christian var sejlsportsmand, og interessen for sejlsport bevarede han gennem alle årene, men også Alexandrine og prinserne
elskede at sejle. Deres båd ”Rita” var et kendt syn på Århusbugten.
I de kommende år ankrede kongeskibet “Dannebrog” op i bugten ud for slottet, og gæster blev sejlet i land til familiens private
bro neden for slottet ved Strandvejen.
Byens borgere promenerede på Strandvejen og var i nærkontakt med de royale gæster.
Under sommeropholdene deltog familien i officielle begivenheder i byen og i omegnen. De gik gerne til friluftsforestillinger
lige om hjørnet på den gamle for længst nedlagte udendørsscene ved Thors Mølle, lige som de besøgte dyrskuer,
cirkusforestillinger, svømmestævner og gerne kom i teateret.
Cyklerne blev brugt flittigt
Christians cykel var et velkendt indslag i bybilledet i Århus. Han cyklede ofte ad cykelstien i Risskov – uden at betale,
hvad man skulle dengang – men han brugte åbenbart også cyklen fra slottet, når han skulle ned til sit badehus ved Strandvejen.
Orla T. Muld fortæller i sine erindringer fra Frederiksbjerg "Var det nu så sjovt at være lille" om et møde med Christian X,
der havde været nede ved stranden for at bade. Vinden havde taget kongens hat, Orla bragte den tilbage, og kongen takkede:
”Og så cyklede kongen til sit kongeslot på sin usandsynligt høje, specielt til ham konstruerede cykel.”
Christian X førte nøje dagbøger over opholdene på slottet, om aftaler og vejret. Disse dagbøger ejes i dag af Dronning Margrethe.
Kongeligt træf
Der har aldrig været officielle statsbesøg på Marselisborg, men Århus har flere gange fungeret som residensby og haft fornemt besøg.
I 1907 ankom den tyske kejserinde Auguste Victoria uanmeldt på besøg i en af familiens lystsejlere, men i august 1913
kunne århusianerne og aviserne virkeligt svælge i kongeligt stof.
Ude i bugten lå - foruden det danske kongeskib - det russiske Polarstjernen og det engelske Albert og Victoria med
dronning. Alexandra om bord.
Skibene lå illuminerede, og der blev arrangeret udflugter til Himmelbjerget og Frijsenborg.
1. verdenskrig
Den kongelige familie ved tronskiftet
i 1912.
Under 1. verdenskrig var kongefamilien på slottet om sommeren fra 1915.
Kongeskibet var lagt op, så familien ankom fra København med Århusbåden, der i øvrigt tit medbragte posten fra de forskellige
ministerier med en betroet medarbejder, der var parat til at smide vigtige dokumenterne i skibets fyr,
hvis tyskerne skulle finde på at borde færgen.
Færgen var eskorteret af en torpedobåd, der blev liggende i Århus havn under kongens ophold.
Christian kæntrer på bugten
Den 28. juli 1916 kæntrede Christian X ude på bugten med en lille jolle.
Der var mange, der overværede uheldet fra stranden, bl.a. en apoteker, der svømmede ud for at hjælpe, men han ankom
så udmattet, at kongen måtte bære ham oppe.
En passager på en af de lokale skovbåde, der sejlede forbi, gjorde kaptajnen opmærksom på kæntringen, men blev
affejet med en bemærkning om, ”at det jo skete hvert øjeblik” – og så gjorde han ikke mere ud af det.
Et par 16-17 årige knægte fra byen, Preben Bestle og Carl Frederik Busch, havde også set ulykken og kunne bjærge
den forulykkede konge og apoteker ind til Varna. Da havde kongen ligget 3 kvarter i vandet.
Interessen for søfart
Det fortælles, at der ikke kunne sejle et skib forbi ude i Århusbugten, uden at kongen og dronning Alexandrine vidste,
hvad det hed, hvor det kom fra, og hvor det skulle hen.
Prins Knud fortæller, at Christian gennem marineministeriet altid fik ankomsterne for skibene og bemandingslisterne
på marinens fartøjer i Århus, så kongen kunne opsøge gamle bekendte på skibene.
Kikkerten
Christian X fik i 1937 i forbindelse med sit 25 års regeringsjubilæum foræret en kikkert, der blev installeret i havestuen, hvor
den står endnu i dag. Herfra havde han byens bedste udsigt.
Dette værelse bliver et gerningssted i Mogens ”Mugge” Hansens kriminalroman "Marselisborg mordet".
Se under
"Læs mere".
Prinsesse Alexandrine og Peter Sabroe
Byrådsmedlem
Peter Sabroe besøgte, på trods af voldsom modstand
fra Socialdemokratiet, de kongelige flere gange og havde
kun positive indtryk at familien, f.eks. sagde han om Alexandrine:
“Hun er sød og køn, Prinsessen, hun har Hjerte for de smaa i Samfundet og vil gerne gøre noget for dem, og naar jeg
kan staa ved Havnen og trykke hende i Haanden til Goddag, skulde der vel ikke være noget i Vejen for, at jeg ogsaa kunde
komme på Slottet og spise hendes Mad.”
I øvrigt gik der mange år, før socialdemokraterne fra byrådet mødte op alle sammen.
Det skete først i 1930’erne under H. P. Christensens (kaldet Smeden) borgmestertid.
I følge en historie i Aarhuus Stiftstidende trak han sin konservative kollega, Carl Holst-Knudsen - højesteretssagfører og
primus motor i universitetssagen i Århus - til side med ordene:
“Naa, Holst-Knudsen, hvad siger De saa ? Nu er vi saagu ogsaa i Flertal ved Hoffet”
Slottet under besættelsen
Sommeropholdene blev indstillet under besættelsen 1940-45 til stor fortrydelse for mange århusianere.
Fortælleren i Lars Friis Olsens Frederiksbjergroman "Mørket og Lyset" er ca. 7 år gammel. Tiden er besættelsen, og han er på tur med forældrene:
“Nu er de forbi dér hvor Strandvejen svinger og de kan se op over den store græsplæne i Mindeparken til Marselisborg slot.
Der er en stor flagstang på taget, men ikke noget rigtigt flag, kun en vimpel.
For Kresjan og Drine er der ikke, men det kan være de snart kommer, siger Mor”
Dronning Alexandrine var dog i byen i 1942 for at markere 40-årsdagen for overtagelsen af slottet og gik til gudstjeneste i Domkirken.
Kongen vender tilbage i 1946
I juli 1945 kom dronning Alexandrine tilbage til Århus, og hun fik en hjertelig og varm modtagelse. Hun var her uformelt,
fordi kongen ikke var med.
Året efter blev de begge modtaget af over 70.000 jublende århusianere.
Ved afrejsen 2 måneder senere var der 20.000 til stede. Det var sidste gang, kong Christian var i Århus. Han døde 1947.
Kongeposten og dronning Alexandrine
Dronning Alexandrine. Foto slut. 1920'erne.
Henning Hall fortæller i sin bog Regnbuebroen om sin far, der som ”kongepost” bragte posten til slottet, hvor dronning
Alexandrine ofte modtog ham i køkkenet efter uhøjtideligt at have anbragt sig på bordkanten:
”Nå, post, har De så lidt bysladder at divertere os med”
Og så måtte posten med megen diplomati efterkomme dronningens ønsker og svare på hendes direkte spørgsmål.
Læs mere
Mogens Mugge Hansen: Marselisborg mordet
Kriminalroman om en narkoabande (hash og marihuana), der opererer med Marselisborg slot som hovedsæde.
Romanen er totalt håbløs og usandsynlig med en vældig tomgang og er kun interessant, fordi den foregår i
Århus med slottet som kulisse.
Bogen udkom i 1967, året hvor dronning Margrethe fik tilbudt ”Torneroseslottet”, som århusianerne kaldte
det, som gave af faderen Frederik IX.
Hovedpersonen og detektiven er toldkontrollør Poulsen, der bogen igennem giver mange
beskrivelser af Christian og Alexandrines hverdag i Århus gennem årene.
Her er et par eksempler:
”Poulsen tænkte også på, hvordan prins Christian og prinsesse Alexandrine færdedes frit i byen og levede jævnt
og borgerligt som dens middelstand – f.eks. omtalte prinsen altid prinsessen som slet og ret ”min kone”.
Man så dem gå arm i arm inde i skoven eller nede ved stranden, de cyklede sammen ind til byen eller
kørte rundt i jagtvogn med prinsen som kusk”
…”og man ved desuden, at den gamle konge ofte havde en lang arbejdsdag på Marselisborg.
Her modtog han tidens store mænd, fremmede ambassadører og politikere. Han og dronningen drak the i
haven med den store socialist Peter Sabroe – børnevennen – og selv om Christian X opholdt sig i
Aarhus for at slappe af, måtte han alligevel virke i sit arbejdsværelse.
Når alle andre sov, sad han ofte ved sit skrivebord og læste statssager, hvis hans dag var gået med at
underholde gæster eller køre med dronningen på torvet og egenhændigt købe grønsager,
hvilket også kunne falde dem ind.
- og et andet, hvor der sker et mord på slottet!
Poulsen blev afbrudt i sine skønne royalistiske tanker, da han trådte ind i dét, han senere blev klar over,
var netop det værelse, hvor den gamle konge sad og underskrev lovforordninger.
Han stivnede af rædsel…” (han finder et lig)
”Værelset er et syndigt rod. Alt ligger hulter til bulter: ”En søkikkert på et trefodet stativ lå væltet henne
ved vinduet”
Ja, Christian havde fået foræret en sådan søkikkert, som han holdt meget af”
Mogens ”Mugge” Hansen
Forfatteren, Mogens ”Mugge” Hansen, var i en årrække en velkendt skikkelse i det århusianske byliv
som journalist ved Berlingske Tidendes redaktion i Århus og Demokraten. Senere var han ansat som reporter
ved ugebladet ”Se og Hør”, hvor han især dækkede royale begivenheder. Hans interesse for kongehuset
medførte flere bøger om emnet.
