Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Marselisborg Slot > Skulpturer II >  R. Jacobsen         Søg på sitet:
Marselisborg Slot.  Robert Jacobsen: Uden titel (11)Se turen på Kort     Se Video    Gå til oversigten over Turforslag 
Robert Jacobsen: Uden titel (11)
Robert Jacobsen. 1912 - 1993.
Robert Jacobsens unavngivne skulptur blev opstillet i parken i 1992 og kommer til syne i et åbent landskab, når man er kommet ad den korte sti gennem et lille skovparti.
Den kraftfulde spændstighed i jernskulpturens buer åbner for mange fortolkningsmuligheder.
Skulpturen er 1,60 m høj. Bredden er 1,55 m, og soklens højde er på 0,60 m.
Robert Jacobsen var selvlært som skulptør og grafiker. Han opnåede at blive professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1976-1983).
Alle store, internationale museer med moderne kunst inkluderer kunstværker af Robert Jacobsen i deres samlinger.
Hans skulpturer står også på offentlige pladser over hele verden.
Begyndte i træ og sten
I 1930’erne arbejdede Robert Jacobsen i træ og sten.
I årene 1947-69 var han bosat i Paris, og i disse år tog hans kunstneriske bane en helt anden drejning, idet han begyndte at arbejde med abstrakte, svejsede stål- og jernkonstruktioner.
Venskab med Asger Jorn
Robert Jacobsen havde et nært venskab med Asger Jorn og Richard Mortensen fra kunstnergruppen COBRA, men formelt hørte han til gruppen af abstrakte kunstnere, der samledes omkring den kvindelige, parisiske galleriejer, Denise René.
Robert Jacobsen: Uden titel. I baggrunden ses Marselisborgkrukken og pergolaen.
Robert Jacobsens jernskulpturer
Robert Jacobsens jernskulpturer kan opdeles i 2 genrer:
Svejsede metalfigurer lavet i ”hans fritid” og de mere dybsindige, abstrakte konstruktioner, som han malede sort.
Fra de sene 1950’ere bliver hans værker strammere og mere kompakte, og han opnår en større succes med dem.
Robert Jacobsen er rigt repræsenteret i Tørskind Grusgrav ved Egtved, som nok er en rejse værd.
Læs mere om Robert Jacobsens liv og kunst på Wikipedia..
©