Du er her:  Forsiden > Turforslag > I Peter Sabroes fodspor >  Midt >  Paradisgade         Søg på sitet:
I Peter Sabroes fodspor.  ParadisgadeSe turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
Paradisgade  Studsgade  Guldsmedgade  Omkring Bispetorvet  Østergade  Fredensgade
Paradisgade Skole
Peter Sabroe gik i den såkaldte "friskole" i Paradisgade, hvor eleverne kaldte ham “Professoren”, fordi han elskede at holde taler.
Sabroe holdt ifølge sønnen senere i sit voksenliv møder overalt, hvor der blot var noget at stå op på - også her i skolegården, hvor tilhørerne engang stod i en kompakt masse klemt ind mellem bygningerne.
Journalisten Kristian Krater beretter i sin bog om Socialdemokratiets gennembrud i Århus: Fra ”Kong Harald” til Hans Hedtoft, at selv de bageste kunne høre ham.
Læs mere om Peter Sabroe som taler her.
Vis frem og fortæl
Peter Sabroe brugte ofte at fremvise en person – næsten som på et marked – og uden blusel fortælle vedkommendes rørende historie.
På en smuk og mild forårsaften blev der holdt et vælgermøde i Paradisgades Skoles gård. Gården var fyldt af tusinder af vælgere.
Sabroe fremviser en gammel udslidt kone, der var blevet mishandlet af sin husbond fra Herningegnen:
“Hun har slidt, fra hun kunne gå, denne Kvinde.
Hun er det danske Samfunds største Skatteyder, for hun har skænket hele sin Arbejdskraft, uden selv at vinde en Øre derved.
Nu er hun blevet anbragt på Fattiggården i Daugbjerg, men hun burde ende sine Dage på Frijsenborg Slot”
Litteratur
Harry Søiberg skildrer også et sådant møde i romanen På vej mod tiden. Hannibal (Harry Søiberg) gik i Friskolen i Paradisgade. Friskolen var den fattige del af det kommunale skolesystem, hvor Sabroe selv havde gået.
Hannibal kan sætte tingene og begreberne sammen, men kan ikke stave. Det var også Sabroes problem.
Her tordner (Nybroe) Sabroe:
“Det var den gamle historie om fattigfolks skolegang, arbejderbørn skal ingenting lære. De staver, som kommer De fra en pogeskole, men sætter det ellers meget godt sammen” “Går De på aftenskole....Nej selvfølgelig....”
Læs om Paradisgades Skoles historie på AarhusWiki.
©