Du er her:  Forsiden > Turforslag > I Peter Sabroes fodspor > Personen > Politikeren         Søg på sitet:
I Peter Sabroes fodspor.  PolitikerenSe turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
Sabroe som politiker
Peter Sabroe var tidligt i vælten som politiker.
Han var i årene 1900-1908 socialdemokratisk medlem af Århus Byråd og fra 1901 til sin død i 1913 medlem af Folketinget.
Sabroes politiske debut
Aarhuus Stiftstidende beskriver Sabroes indtræden i Århus Byråd således, da det træder sammen i midten af januar 1901 i det gamle rådhus, der i dag huser Kvindemuseet:
    “Med Kæmpebogstaver og høje hæse Råb bebudede Byrådsmedlem, Journalist Hr. Peter Sabroe efter Byrådsvalget, at nu vajede “den røde Fane” over Århus Rådhus”!
    Adskillige rettroende Socialister gik så i Dagene derefter og spejdede efter “det Røde“ fra Rådhustaget.
    I god Tro til at Manden nu ville indfri sit bombastiske Løfte, var der mødt en mængde Mennesker henne på Rådhuset i går, da Byrådet holdt sit første Møde efter Valget.
    Men Slaget var tabt for Socialisterne - og Sabroe havde ikke Fanen med.
Obstruktion i Folketinget 1904
Sabroes lange taler var både berømte og berygtede.
I forbindelse med vedtagelsen af Albertis forhadte Pryglelov, forsøgte Sabroe sammen med andre socialdemokrater i Folketinget at få loven udskudt til næste samling.
Det skete for at samle flere beviser til forbedringer ved at trække tiden ud og snakke et par dage om noget helt andet.
Sabroe talte i flere timer.
Da formanden efter noget tid spurgte, hvor længe Sabroe agtede at tale, svarede Sabroe, at han først lige var startet på indledningen.
Læs mere om Alberti og Prygleloven her.
Læs her et uddrag af en af Sabroes lange taler.

Tvis og Hebron-sagen
Tvis-sagen og Hebron-sagen er nogle af Peter Sabroes mest velkendte og er skildret i romanform af forfatteren Hjørdis Varmer.
Sagen om 6 myrdede børn på en gård i Tvis gav Sabroe anledning til at skrive artikler om børns forhold.
I landsbyen Tvis ved Holstebro var en røgter blevet alene med 4 børn. Hans husholderske havde selv 3 børn. Hun hængte dem og sig selv. Det sidste barn, en 9-årig dreng, der overlevede, havde skjult sig i laden.
Sabroe kom til begravelsen i det meget missionske område, og da han spurgte sognerådsformanden, hvorfor man ikke havde anbragt den overlevende dreng på børnehjemmet, svarede han:
    “Uha, nej. Det var da synd. Der bliver man jo bare mishandlet”
Det måtte Sabroe absolut vide noget om.
Han vejrede straks en ny affære og frittede manden, der til sidst sagde:
    “Jov, da.
    Det kan a’ vel godt indrømme. Det er Hebron, a’ tænker på”
- og så rullede Hebron-sagen fra foråret 1907 helt op i Folketinget.
Debatten i Folketinget
Der blev nedsat en undersøgelseskommission, og sagen blev en af de mest veldokumenterede.
Den vakte også røre i pressen og i Folketinget, hvor debatten i januar 1908 varede 5 dage.
Den ene af dagene måtte tilhørerpladserne ryddes - så ophidsede var folk blevet.
Det var første gang i 35 år.
Efter en uges debat endte det med forstanderindens, frøken Bransholms, afsked og dermed en stor sejr for Sabroe, selv om justitsminister Alberti og andre indflydelsesrige personer havde støttet forstanderinden.
Alberti havde tilbageholdt dele af rapporten om børnehjemmet.
Læs mer om Frøken Bransholm hos Kvinfo.
Fedtegreverne
Da Hebron-affæren var overstået, gik Sabroe systematisk i gang med andre børnehjem rundt omkring i landet, og ingen kunne føle sig sikre.
Før en debat den 13. marts 1908 ankom Sabroe glad og oplivet ind på Rigsdagen i forbindelse med behandlingen af en årlig pension til ovennævnte frk. Bransholm.
Folk aner, at der er en sensation på trapperne.
Sabroe bærer en lille pakke under armen.
Den efterlader han på sin plads i Folketinget, der dengang lå i Fredericiagade. Derefter går han til et udvalgsmøde.
Da Sabroe kommer tilbage, er pakken fjernet af folketingsbetjenten. Sabroe beder ham finde pakken frem igen - og så begynder underholdningen, som skildres i bogen Min mærkelige far af sønnen Svend Sabroe.
Annoncen
Sabroe fremviser en annonce fra Holstebro Slagteri i tidsskriftet "Hunden".
Heri fremgår det, at slagteriet havde fedtegrever til salg til hunde.
Disse fedtegrever havde været daglig kost på børnehjemmet ”Hebron” under frk. Bransholm, og netop disse fedtegrever var blevet fjernet af folketingsbetjenten på grund af ”ilde lugt”.
Sabroe havde talt i 4½ time og var i vigør til det sidste.
Mange år efter talte man om denne sag, og Sabroe var vældig stolt over sin demonstration.
Den kirtelsyge dreng
Fremvisningen af en syg dreng, der var blevet pryglet med spanskrør i en københavnsk skole, var også et af Sabroes spektakulære ”shows” i Folketinget.
Sabroe fremviste drengen for partiernes ordførere i et af udvalgsværelserne i Folketingen, og det medførte, at nogle af de værste pryglepædagoger blev fjernet.

Tegning af Sven Brasch. Sabroe fremviser den pryglede skoledreng i Folketinget
Læs mere
Store forventninger
Der var altid store forventninger til Sabroes politiske møder og han kunne samle hundredvis – ja undertiden tusindvis af tilhørere.
Han var ofte i "nærkamp" med egne partifæller, der undertiden kunne opføre sig som små konger, så han var ikke altid popu­lær i partiet og på bladet, når han brugte ironien:
    "Vel har jeg overdrevet. Jeg har skrevet, der var 5 misrøgtede børn.
    Tænk, der var kun 4.
    Jeg har påstået, at børnene sultede på et børnehjem.
    Helt forkert. De var blot underernærede"
Børneloven
Børneloven af 1905 interesserede i høj grad Sabroe.
Han var partiets ordfører.
Loven blev betegnet som en beskyttelseslov for børnene og fastslog, at nu skulle staten føre tilsyn med børnehjemmene.
Loven tillod også værgerådene at skride ind, hvor børn fysisk, moralsk og åndeligt blev forsømte, mishandlede eller vanrøgtede.
Da loven blev vedtaget, var det den lykkeligste dag i Sabroes liv.
Uægte børn
Sabroe havde også et meget liberalt, ja helt moderne syn på uægte børn og deres mødres retsstilling, men hans indstilling vakte imidlertid foragt.
Prygleriet i skolerne
Kampen mod prygleriet i skolerne mødte stor modstand og ikke mindst blandt partifællerne i København, hvor mange lærere var medlemmer af Socialdemokratiet.
Lærerne så ikke andre muligheder en prygl for at skaffe ørenlyd i skolerne.
Varmer, Hjørdis: Børnenes ven og Den grå heks
Begge romaner af Hjørdis Varmer er bygget over virkelige hændelser i Peter Sabroes liv. Alle personerne er virkelige på nær Bolette og hendes familie, der dog er bygget over de skæbner, forfatteren har læst om i “Forhøret angående forholdene på pigehjemmet ”Hebron”, der blev udgivet af Justitsministeriet i 1908.
©