Aktiviteter på Tangkrogen
Tangkrogen har i flere generationer lagt areal til et utal af begivenheder og aktiviteter. Den var også et meget populært badested. Landsudstillingen i 1909
Landsudstillingen i 1909 blev en af de helt store begivenheder på Tangkrogen. Den fyldte et stort areal, der strakte sig fra Skansepalæet og ind på den nordlige del af Tangkrogen.
Mens udstillingen varede (18.5. - 3.10.) blev den besøgt af 667.000 mennesker.
Cirkus Benneweis i Tangkrogen. I dag er Tangkrogen et af byens mest benyttede fritidsarealer. Der afholdes som tidligere en mængde forskellige arrangementer:
Kræmmermarked, kvindeløb, Marselisløbet, rockkoncerter, festivaler, Skt. Hans-fester, 1.maj-fester, utallige cirkusforestillinger og skulpturudstillingen ”Sculpture by the Sea”. Bevågenhed
Pladsen nyder i høj grad arrangørernes bevågenhed, for stedet er synligt fra alle vinkler - endog fra vandsiden - og dertil ligger den tæt på byen og offentlig transport. Snerydning
Nogle århusianere husker endnu, hvordan vinterens sne ofte måtte fjernes fra byens gader. Sneen blev kørt til Tangkrogen eller til havnen.
1954. Sne fra byens gader læsses af på Tangkrogen. Erik Bent Svendlund fortæller i sin roman ”1½ meter krig” fra besættelsestidens Århus om en sådan snevinter.
Drengene tjener nogle få kroner ved at fjerne sneen fra gaderne for viceværterne. De lejer ladcykler i Valdemarsgade:

“I starten begik vi den dumhed at læsse for meget på cyklerne med det resultat, at de tit sad fast i sjap og ælte, men efterhånden lærte vi, at det var nemmere og hurtigere med lidt mindre læs på, selv om det betød, at vi skulle køre en ekstra tur til Fluepapiret på Strandvejen, hvor sneen skulle læsses af..

Tyskerne på Tangkrogen
Tyskerne beslaglagde i de sidste år af Besættelsen strandarealet ved Tangkrogen til øvelsesplads for pionertropper efter en ”magtkamp” med byrådet, der tabte.
Arealet blev indhegnet af pigtråd, og byens befolkning kunne se tyskerne springe rundt som skrubtudser. Tyskerne opstillede et luftværnsbatteri, som det lykkedes at ramme en engelsk flyver med på vej hjem efter nedkastning af våben til frihedskæmpere ved Odder natten til den 28. april 1945. Flyet nødlandede på Koldbogårds marker ved Egå. Fyldplads
Efter Besættelsen blev Tangkrogen brugt som fyldplads for affaldsbrændsel fra Aarhus Belysningsvæsen.
Siden kom der dog græs og muld på igen, så børnenes soppe- og tumleplads kunne genetableres. Strandvejens Baadlaug (Nr. 2 på turkortet)
Badelivet er nu flyttet længere sydpå til Ballehage, men Strandvejens Baadlaug ligger her stadigvæk og kunne i midten af 1990’erne fejre 50 års jubilæum.
Da Tangkrogen i begyndelsen af 1990’erne blev fysisk ændret, måtte baadlaugets joller flytte 300 meter væk fra klubhuset, som fik lov til at blive stående. Lauget med ca. 100 medlemmer trives godt i de nye omgivelser. Baadlauget opstod spontant, da nogle strandfiskere under 2. verdenskrig anskaffede sig små joller, så der blev mulighed for at sætte garn. Senere blev det nødvendigt at organisere sig, og Strandvejens Baadlaug blev oprettet.

2011. Baadlaugets klubhus. Nostalgi
De små jollepladser i strandkanten med udsigt til Mols og Marselisborgskovene er meget eftertragtede i dag.
Joller, åleruser, hyttefade, flagbøjer og garn er med til at fastholde en fortidig atmosfære. Og hvad der ikke er mindre væsentligt for laugets fritidsfiskere: fangstmulighederne er øget i takt med den forbedrede vandkvalitet, som det nærliggende rensningsanlæg har skabt. De kongelige på stranden
Kong Christian X og dronning Alexandrine tilbragte ofte somrene i Århus på Marselisborg Slot.
Kongen var sejlsportsmand, og hans sejlbåd ”Rita” var et kendt syn på Århusbugten eller ved kongens private bro i den sydlige ende af Tangkrogen.
Den royale anløbsbro. 1934. Kongeskibet “Dannebrog” ankrede ofte op i bugten ud for slottet, og gæster herfra og fra andre besøgende kongeskibe blev sejlet i land til familiens private bro neden for slottet.
Byens borgere promenerede på Strandvejen og var i ”nærkontakt” med de royale gæster. Badehus? (Nr. 4 på turkortet)
Flere af beboerne i Strandvejens villaer havde deres egne badehuse, og mange har troet, at den ottekantede bygning ud for Carl Nielsens Vej var Christian X's.
Det har ikke sin rigtighed. Bygningen huser noget så prosaisk som en kommunal pumpestation. Skovbådene
Tangkrogen var tidligt et yndet mål for byens indbyggere. De engang så populære skovbåde sejlede med passagerer fra havnen til Marselisborgskovenes traktørsteder og lagde i årene fra 1896 til den 2. Verdenskrig om sommeren også til ved en lille bro ud for den nuværende Chr. Filtenborgs Plads.
Skovbåden "Marselisborg" ved Ørnereden i 1905. Skovbådene i litteraturen

©