Indledning
Behovet for gravsteder i Århus var langt fra dækket med Nordre Kirkegård, der blev indviet i 1876. Byen fortsatte med at vokse med et deraf følgende behov for et stigende antal begravelsespladser. Byens politikere og gejstlige måtte erkende, at Nordre Kirkegårds udvidelse i 1912 blot havde været en lappeløsning.
Udsnit af stadsingeniør Ch. Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplanforslag fra 1898.
Kirkegårdens placering markeres af den røde firkant. Området svarer nogenlunde til det areal, der i dag afgrænses af Marselis Boulevard mod nord, Skovbrynet mod syd, Jyllands Allé mod vest og Stadion Allé mod øst. Da politikerne også havde droppet planerne om en ny kirkegård på de nyerhvervede områder fra Marselisborgs jorde i 1896 et stykke syd for nuværende Harald Jensens Plads, måtte de se sig om efter et andet område.
Det store kapel set fra hovedindgangen. Vestre Kirkegård
I 1920 vedtog byrådet i sjælden samdrægtighed at anlægge Vestre Kirkegård på det nuværende areal. Her var der også gode muligheder for udvidelser mod syd ved kolonihaveforeningen ”Oldjorden”, hvilket også skete i 1970 og 1974.
Med en ny lov fra 2001 om kolonihaver er det dog ikke længere muligt at inddrage arealer herfra og næppe heller nødvendigt. Kommunen ville selv
Man var knap så enige om, hvem der skulle udføre byggeplanerne: kommunen eller det private erhvervsliv; men med en stærk og streng, socialdemokratisk borgmester, Jacob Jensen, i spidsen blev det, som han ønskede det:
Kommunen kunne og ville selv. Indvielsen 1927
Vestre Kirkegård er tegnet og anlagt af stadsgartner L. Sandberg og kirkegårdsinspektør Rud. Rasmussen i fællesskab og indviet i 1927.
Der var oprindeligt udlagt knap 80 tønder land, der skulle give plads til 45.000 begravelser, men foreløbigt var det dog kun tanken at bruge halvdelen af arealet til formålet. Monumentale gravmonumenter
Da Vestre Kirkegård blev taget i brug i 1927, var brugen af store gravmonumenter ved at gå af mode. I modsætning hertil kan man på den ældre Nordre Kirkegård se, at mange grave har meget store og imponerende gravminder. Vestre Kirkegård adskiller sig fra byens øvrige kirkegårde ved at være den eneste, som har alle former for begravelser.
Endvidere er der i dag også en afdeling for andre trosretninger.

Stram og symmetrisk plan
Vestre Kirkegård blev anlagt efter en stram og symmetrisk plan, hvor alléer, veje og stier opdeler kirkegården i præcise afsnit.
Ved anlæggelsen indeholdt de fleste afdelinger hækafgrænsede, traditionelle gravsteder, der lå ryg mod ryg med grusstier imellem.
I dag danner de oprindelige veje, stier og overordnede beplantninger stadig kirkegårdens struktur og opdeling.
Som følge af ændrede begravelsesskikke i form af urnegrave, urnefællesgrave og skovkirkegårde er der efterhånden blevet etableret forskellige nye afsnit.
Ovenstående plan viser den størrelse, kirkegården oprindelig var
tiltænkt. Området i den røde firkant angiver omtrentlig den ustrækning,
Vestre Kirkegård har i dag. (Kilde: Natur og Miljø, Kirkegårdsforvaltningen) 2. Verdenskrig
Ganske vist var det et stort kirkegårdsanlæg, man havde indviet, men arealet måtte udvides allerede i de følgende år.
Under 2. Verdenskrig blev der yderligere inddraget arealer til indretning af tyske flygtningegrave og soldatergrave i krigens sidste måneder. Endvidere blev der senere indviet forskellige mindesmærker for krigens ofre. Mindesmærkerne med tilknytning til 2. Verdenskrig har numrene 3, 4, 5, 6, 16, 17 og 18 på turkortet. Mindesmærke for århusianske mod-
standsfolk, der døde i kz-lejren Versen. Læs mere

©