4. juli-katastrofen i 1944
Kommunen havde under Besættelsen etableret et katastrofeberedskab, der også omfattede Begravelsesvæsenet.
Der blev foreslået en udvidelse på Vestre Kirkegård med 1.400 pladser for at ruste sig mod eventuelle dødsofre, som epidemier, massive luftbombardementer o.l. ville kunne medføre.
Mindesmærket for omkomne ved 4. juli-katastrofen. Århus undgik heldigvis de store katastrofer på nær 4. juli 1944.
Ved en voldsom eksplosion på den hede sommerdag klokken 13.47 omkom 33 eller 34 mennesker – nogle kilder nævner 38 - da en tysk lægter med ammunition eksploderede på Århus havn. Ofre der ikke kunne identificeres
Eksplosionen var så omfattende, at 12 personer savnedes, og nogle pakhuse og kraner på kajen blev totalt ødelagte.
De 12 personer, der var så ilde tilredte, at de ikke kunne identificeres, blev begravet i en fællesgrav. Der blev forinden afholdt en stor mindehøjtidelighed i Domkirken på byens bekostning. Mindesmærke indvies
I december 1945 blev mindesmærket på Vestre Kirkegård indviet. Som det fremgår af navneskiltene på stenen, var de fleste arbejdere på havnen. De øvrige omkomne blev begravet på selvstændige gravpladser.
Resterne af Mammen og Dreschers bygning på havnen.

Tyskerne overhører byrådet
Under besættelsen var Århus Havn et vigtigt udskibningssted for tropper og ammunition, der skulle sendes til Norge.
Det farlige arbejde med losning af ammunitionen blev udført af danske havnearbejdere ved den såkaldte 10-meterkaj. Korn- og Foderstofkompagniets silo og Mammen og Dreschers pakhus lå i umiddelbar nærhed. Der var tidligere sket ulykker i Oslo og Bergen i forbindelse med losningen af ammunition, hvorfor Byrådet havde henvendt sig til tyskerne for at få flyttet udskibningen til et sted, hvor faren var mindre, men tyskerne havde afslået. Kilometerhøj vandsøjle
Vandsøjlen fra bassin III, hvor ammunitionsprammen lå, var kilometerhøj, og søjlen blev hængende mange minutter, inden den blev spredt ud over byen.
En stor røgsøjle bredte sig ud over byen. 250 sårede
Den tyske lægter blev slynget op på kajen som en forvreden bunke jern, og alt i nærheden bar præg af katastrofen.
Tage var revet af husene, mure trykket ind, jernbanevogne knust til pindebrænde, 250 blev såret, heraf 200 lettere.
En ankerkæde fløj af sted og havnede i en bygning i Mindegade. Sabotage?
Tyskerne hævdede, at det var en sabotagehandling, og at bomben først skulle være eksploderet, når arbejderne havde forladt arbejdspladsen til en indkaldt demonstration. Dårlige bomber
Forklaringen skal nok findes andre steder. Tyskland manglede råstoffer, krudtet var dårligt, og bomberne blev lavet af tvangsarbejdere, der ikke havde nogen interesse i at forsyne Tyskland med ”gode” bomber og dermed forlænge krigen.
Endvidere forlangte tyskerne, at losningen skulle ske i et forceret tempo, hvad kommunen ikke ønskede, da en eksplosion var sket i Bergen i Norge den 20. april med 96 dræbte og næsten 5.000 sårede. Tyskerne kom aldrig med et tal for de tyske tab på havnen, men vidner så mange tyske uniformer flyde i havnen. Indsamling
Der blev samlet 522.000 kroner ind til de efterladte og skadelidte fra hele landet til livrenter, legater m.v.
Kongen og Dronningen sendte 2.000 kr.

©