Lapidariet

Lapidariet er omkranset af træer og buske. Herinde er det næsten som i en tidslomme, hvor verden er sat i stå. På Vestre Kirkegård er der samlet nogle af kirkegårdens typiske gravsten og monumenter i en lille lund i et lapidarium (9), der ligger over for Erik Heides granitkors (8) bag ved Kransepladsen. Lapidariet er omkranset af træer og buske. Herinde er det som en tidslomme, hvor verden er sat i stå. Lapis betyder sten og kommer fra latin. Et lapidarium er en udstilling eller samling af mindesten, og ordet bruges i Danmark bl. a. om kirkegårdenes samlinger af gravsten. Kirkegårde som dansk kulturarv
I 1986 blev der vedtaget en lov, der gjorde kirkegårdene til en del af den danske kulturarv. Loven skal sikre, at bevaringsværdige gravminder bliver registreret og bevaret for eftertiden.
Kirkegårdene blev gennemgået af arkæologer fra Nationalmuseet for at finde de gravsteder, monumenter eller sten, der burde bevares. Registrering
Med en registrering bliver gravminderne underlagt en fredning.
I loven er der fastlagt otte kriterier, som anvendes ved udvælgelse af gravminder til registrering:

1.	Mindesmærker, der er over 100 år gamle.
2.	Mindesmærker, der er typiske for egnen og kirkegården.
3.	Mindesmærker, der bevarer lokalhistoriske person- og stednavne.
4.	Mindesmærker med særlig udsmykning eller med særligt fyldige og interessante inskriptioner.
5.	Mindesmærker, der er udført af anerkendte kunstnere.
6.	Mindesmærker, der er af særlig lokalhistorisk interesse.
7.	Mindesmærker over særligt fortjenstfulde personer.
8.	Gravsteder med en særlig indretning.

Gravsten skal godkendes
Kirkegårdsforvaltningen forsøger at regulere udviklingen. Gravsten skal altid godkendes, men det er næsten aldrig et problem, da stenhuggerne kender reglerne og kan forklare de pårørende bestemmelserne, der råder på de forskellige dele af kirkegården. Indgraverede billeder
I dag kan man også finde gravsten med inskription på begge sider, og det er også blevet almindeligt på kirkegården at se sten med indgraverede billeder af afdøde, ofte i form af et fotografi i en billedramme eller indhugget i stenen.

”Lejen” stopper
Mange familier holder efterhånden op med at betale for de gamle gravsteder, og de bliver derpå sløjfet.
Stenene kan derefter flyttes til en særlig afdeling af kirkegården. Det kan blive dyrt, da store sten måske skal have et nyt fundament for at stå stabilt.
En del af lapidariet på Vestre Kirkegård. Nordre Kirkegård
Gravstenene afspejler både den afdødes sociale position, den religiøse opfattelse og de karakteristika, der gjorde sig gældende i den tid, hvor gravmindet er fra.
De store monumenter på Nordre Kirkegård er gode eksempler herpå. De er en del af “sjælen” og historien på denne kirkegård, og de bør derfor bevares “in situ”, dvs. på stedet.
Flere af de personer, der hviler her, prægede på afgørende vis byens udvikling og er således blevet en del af byens historie. Århus Kommune har udarbejdet en brochure om Nordre Kirkegård med et udvalg af gravminder. Stærke farver
Moden skifter - også på kirkegårdene. Man kan ikke forhindre, at nogle gravsten fremstår med en bemaling, der ligger et stykke fra en traditionel dansk gravsten. Stærke farver i blåt eller rødt falder i øjnene, og plastikblomster i samme stærke farver hører til de nyere indslag på en dansk kirkegård. En usædvanlig gravsten
Da bilentusiasten Steve Marsh døde i 2009, opsatte familien en meget speciel gravsten i form af en BMW M3 til 50.000 pund. Modellen vejer ét ton og har en parkeringsbøde placeret under vinduesviskeren. På nummerpladen står der ”Steve 1”. Selv efter døden bliver vores liv iscenesat – og der sendes signaler til omverdenen.
Bilen befinder sig ikke på Vestre Kirkegård, men på Manor Park kirke-
gården i London. På nettet med egen hjemmeside
Andre efterladte vil ikke nøjes med en gravsten og udødeliggør den afdøde med en mindeside på nettet.

©