Ny Munkegade 
Vejen nordpå uden for Munkeport var en forte, en drivvej, der udviklede sig bymæssigt i årene 1872-1900. Vejen har haft mange navne.
Oprindelig hed den Jordbrovej og Galgebakkevej. Den blev også kaldt Munkebakken.
I 1882 fik den sit nuværende navn, Ny Munkegade, som fortsættelse af den gamle Munkegade. Krudthus og sygehus
Oppe på Munkebakken lå desuden et krudthus eller krudttårn. Bygningen blev revet ned 1884-85 og arealet anvendt til planteskole.
Lige overfor lå Epidemisygehuset opført 1874, hvor Samsøgade Skole nu ligger. Sygehuset bestod af en bygning af træ i en enkelt etage samt to mindre bygninger. Forfatteren Sophus Bauditz 
Forfatteren Sophus Bauditz (1850-1915) boede i Gammel Munkegade som barn i en for længst nedrevet gård.
Han fortæller i sine Erindringer, hvordan faderen, der var officer, ofte gik på jagt i egnen omkring byen. Det var mere eller mindre lovlige udflugter.
Efter jagten plejede han at kaste høns og harer over plankeværket ved grænsen til byen ind i en af haverne, der stødte op til tolderstien.
Senere kunne han hente byttet og slap på denne måde for at betale accise. Smugleri var en sport
At smugle varer blev af de fleste mere betragtet som en sport end en forbrydelse.
Om aftenen kunne man tit se 3-4 vogne holde ved gærdet, der omkransede byen som f.eks. ved nuværende Nørre Allé.
Her blev sække læsset af vognene og lempet over plankeværket til en købmandsgårds have. Allé-gaderne
Den såkaldte toldersti eller vej Bag om byen var et langt smalt anlæg - en ringvej - som blev til den række gader, vi i dag kender som Nørregade-Nørre Allé-Vester Allé-Sønder Allé.
Det var byens grænse og var forsynet med gærde og plankeværk, der adskilte by og land.
Det var nemt at foretage illegal ”import” i den ene ende af byen, mens toldbetjentene var optaget i den anden. Synsforretninger
Plankeværket og gærder var ofte i en meget dårlig stand.
En enkelt synsforretning er bevaret fra 1707.
Den kunne konstatere, at gærderne ofte manglede, eller hullerne i gærderne var så brede, at ”der kan køres igennem”, ja selv borgmestrenes gærder var ofte mangelfulde.
Nogle borgere havde tilladelse til at have låger i gærderne for at have adgang til byens marker. Blot en alen høj
Nogle steder var gærdet i øvrigt ”ungefæhr en alen høj” (63 cm). Højesteretsdommer G.A. Jensen, der havde sit hjem i Klostergade, omtaler i sine erindringer gårdens store have, der strakte sig op til et sådant gærde ved det nuværende Nørre Allé.