Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Marselisborg Slot >  Parken         Søg på sitet:
Marselisborg Slot.  ParkenSe turen på Kort     Se Video    Gå til oversigten over Turforslag  Normalvisningprintvenlig
Parken
Som det ses på billeder fra slottets opførsel i 1902, var beplantningen omkring slottet særdeles sparsom, men Marselisborgskovene stod heldigvis til rådighed for den nyindflyttede prinsefamilie, og skoven blev flittigt benyttet.

I 1902 var parken kun bar mark.
Parken blev anlagt i engelsk stil med store græsplæner, omgivet af træer, med små søer og lave, bevoksede bakker. Det er et stykke venlig natur, skabt af Prinsesse Alexandrine i samarbejde med havearkitekten L. Chr. Diedrichsen.
I dag er hele parken omkranset af et smukt, massivt skovbryn.
Et enkelt af partierne i parken har rødder helt tilbage til Dronning Alexandrines tid, men udviklingen i Dronning Margrethes park har ikke været bundet af bevaringsværdige havepartier, pavilloner og stier.

Parken. I forgrunden til venstre ses skulpturen "Åbent hjerte" (6) udført af Prins Henrik.
Barok
En barokhave er karakteriseret ved at kunne opfattes i ét eneste blik.
Det lille stykke barokhave i Marselisborg Slotspark ses som en forlængelse af slottet: stram, geometrisk og symmetrisk i sin komposition.
Baroktidens haver blev opbygget med en hovedakse - og helst midt fra bygningen. Barokkens formsprog ses tydeligst foran selve slottets hovedindgang mod sydvest.
Hovedaksen markeres som regel med en alléplantning, gerne med et fikspunkt ude i ”uendeligheden”.
Tæt ved slottet indrammes aksen af to symmetriske haverum af høje, klippede bøgehække.
Barokhaven indeholder altid vandbassiner, gerne lange og smalle, så perspektivet bliver større, men dette karakteristiske træk finder man ikke her.
Til gengæld munder aksen ud i en ”natursø”, der måske stammer fra en tidligere grusgrav.
Parken åbnes for offentligheden 1974
Den frie adgang til parken viser, at ejeren ikke har behov for at omgive sig med nævneværdig mystik, og afdramatiseringen er måske med til at opretholde Danmark som kongedømme.
Der kom mellem 4 - 5.000 besøgende, da slotsparken for første gang blev åbnet for offentligheden i dagene 19-25. april 1974.
Da herskede der kaos - især på parkeringspladsen.
En overenskomst
Dronningen og Naturforvaltningen i Århus Kommune (i dag Natur og Miljø) havde forinden indgået en aftale om, at kommunen skulle vedligeholde parkens blomster, plæner og træer mod, at offentligheden fik adgang til haven, når kongefamilien ikke var til stede.
Det var en klog beslutning.
I dag arbejder tre gartnere året rundt på at vedligeholde haven.
Turistmagnet og privat ejendom
Parken er noget af en turistmagnet.
Når vejret er godt, kan der komme 7-8.000 besøgende på en weekend.
Selv om folk ikke kan besøge selve slottet, er det enestående at kunne komme så tæt på.
Her har regentparret sammen skabt en meget personlig have. Det er kongehusets private ejendom.
I parken findes et væld af skulpturer, og i haven finder man forsøg på at genskabe træk fra andre tidsaldre som barok og renæssance, men dronningen Margrethe ønsker også at have en lidt mere rå natur repræsenteret.
Arkaden
En svalende, humlebevokset arkade eller buegang fører fra aksen mod syd til en lille, cirkulær brolagt plads med fontæne og skulpturer ved krydderihaven.
Et sådant haveelement kendes helt tilbage fra renæssancen.
Malteserbuen (G)
Ved barokhaven står Malteserbuen, en gave til prins Henrik fra Maltas præsident, Dom Mintoff, i 1977 som tak for et royalt besøg. En dag dukkede en flok håndværkere fra den lille middelhavsø op i en lastbil med sten og speciel mørtel - og så gik de ellers i gang med at opføre en stenbue, der står i parken den dag i dag.
Mintoff var præsident for det uafhængige Malta fra 1971 til 1984.
Rå natur
Mange undrer sig over, at en bestemt del af parken ikke bliver holdt.
Det er området mellem den lille sø i det sydøstlige hjørne – en anden lille rest af dronning Alexandrines oprindelige have - og staudebedene.

Den uplejede del af parken. Til højre ses Fredericks: Leaping Gazelle.
Området er ikke skabt, men opstod under den voldsomme storm i 1999 med de mange væltede træer.
Dronning Margrethe bestemte, at naturen i dette område skulle have lov til at gå sin gang.
Derfor bliver græsset ikke slået, og man lader planterne vokse, som de vil.
En kultiveret - men selvsået natur - stikker dog næsen frem i form af hindbær og påskeliljer blandt den royale skvalderkål, burrer og brændenælder.
Læs mere
Overraskelsemomentet
Dronningen har også ønsket, at stien skal slynge sig mellem ukrudtet, så den besøgende får en overraskelse og oplevelse ved at blive på vejen.
Midt i det lille skovafsnit konfronteres den besøgende med en høj skulptur i form af en stejlende gazelle.
Haven bliver således en blanding af natur og have i modsætning til den restriktive anlægsstruktur i den over 200 år gamle have ved Fredensborg.
Dronningen bestemmer
Alt, hvad der sker i haven, er aftalt med dronningen, der går en tur i haven hver sommer med stadsgartneren.
Der nedfældes en arbejdsskitse over, hvad der skal laves i haven. Den arbejdes der efter, og man skal ikke ændre på dronningens planer uden aftale.
Køkkenhaven
Dronning Margrethe fældede som noget af det allerførste efter overtagelsen af slottet i 1967 en stor hæk, der spærrede for udsigten fra slottet ned mod den køkkenhave, som hun anlagde.
Den er dekorativ og i klosterhave-stil med kartoffelbede og hele molevitten.
Herfra forsynes det royale køkken med friske grøntsager, der også sendes til kongeskibet ”Dannebrog”, når regentparret er på sommertogt.
Krydderihaven
Krydderihaven er en rektangulær skulpturhave, anlagt med et æbletræ som midtpunkt.
Krydderier i potter supplerer de mange forskellige skulpturer.
Rosenhaven
Dronningens samling af roser i Rosenhaven i den sydlige ende af parken er et absolut scoop og trækker mange entusiaster.
Fakta
Hunde i snor har adgang til haven, men cykler må pænt vente udenfor.
Parken er på 13 hektar.
Budgettet er på cirka 1,7 millioner kroner (2008)
Hækkene klippes, stierne holdes fri for ukrudt, og langt det meste af græsset på de mange tusinde kvadratmeter skal klippes. Men langt fra over det hele.
Bænke til rådighed
I parken står bænke til de besøgendes rådighed.
Det er tilladt at pakke madkurven ud og sætte sig i græsset.
Det er heldigvis yderst sjældent, der bliver begået hærværk, men det sker, at de nye planter forsvinder.
Besøgende kan undertiden opleve, at slotsparkens tilstand er utilfredsstillende, men arbejdsindsatsen i parken intensiveres op til et dronningebesøg.
En forsømt parcelhushave?
Naturforvaltningen satte skub i havearbejdet efter kritik af parkens udseende i sommeren 2004.
Nogle borgere havde rettet en skarp kritik af parkens udseende og sammenlignet den med en forsømt parcelhushave, hvor ejerne har været bortrejst længe.
Men man må huske på, at den 130.000 kvadratmeter store park ikke er en parcelhushave, hvor beboerne nusser om den.
Parken skal være smuk og smukkest, når dronningen er på besøg - normalt i juli måned, og den skal indrettes efter dronningens ønsker.
©