Begravelsesformer
På Vestre Kirkegård er der i dag mulighed for at vælge mellem følgende typer gravsteder:
- Traditionelle kiste- og urnegravsteder med hæk omkring
- Urnefællesgrave
- Kistefællesgrave
- Barnefællesgrave
- Gravsteder i skov – eller havelignende arealer
- Traditionelle kiste- og barnegravsteder i en muslimsk afdeling.
Kirkegården er funktionelt indrettet. Der kan køres i bil helt frem til kapellerne, og rundt omkring på kirkegården er der bænke,
som pårørende og besøgende kan benytte.
Traditionelle kistegrave.
Priser for gravsteder
Gravstedernes udseende ændrer langsomt karakter. Der bliver stadig færre store gravsteder
på kirkegårdene i Århus Kommune.
Det dyreste gravsted er en 6 kvadratmeter kistegrav, der i 2010 er sat til 27.000 kr., mens den billigste urnegrav kan erhverves
for 800 kr. En sådan urnegrav skal man selv passe, mens den højere pris på gravsteder
også indeholder vedligeholdelse af gravstedet i 20 år.
Cost-benefit
Priserne er beregnet ud fra ønsket om, at kirkegårdene økonomisk skal hvile i sig selv, og pasning af gravsteder må hverken give
overskud eller underskud. Princippet er, at man betaler, hvad det koster.
Privat entreprenør passer kirkegården
1. april 2011 overtog et privat entreprenørfirma pasningen af Vestre og Nordre kirkegård. Gravning
af grave, klipning af hække og træer m.v. udføres nu af en privat virksomhed. Kommunens Natur og Vej Service
bød på udliciteringen - men var ikke konkurrencedygtig nok.
Symbolfrit område
Alle har - uanset tro - ret til at blive begravet på en kirkegård, og i efteråret 2011 fik
ikke-troende et gravområde på Vestre Kirkegård som det første sted i landet. Kirkegårdsforvaltningen efterkom
dermed et ønske fra Ateistisk Selskab om neutrale gravsteder.
Området ligger i udkanten af kirkegården ud mod Viborgvej, hvorfra besøgende kan komme ind til det,
stort set uden at passere andre grave eller religiøse symboler.
Ateistisk Selskab skønner, at ca. 1 million danskere ikke er medlemmer af Den danske Folkekirke, og Danmarks
Statistik oplyser, at 80,4% af befolkningen er medlemmer pr.1.januar 2011. Godt 88 % (tal fra 2010)
af alle begravelser finder sted fra en kirke eller et kapel med en præst som
formidler af ritualet. (Kilde: Kirkeministeriet).
Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark
Samfundet kaldes i daglig tale Forn Siðr (”Den gamle skik”).
Det blev i 2003 godkendt som trossamfund af Kirkeministeriet,
og det fik hermed ret til at foretage juridisk gyldige vielser og for at bisætte sine medlemmer
med hedenske ritualer.
Samfundet er ikke missionerende og er upolitisk.
I 2009 indviede trossamfundet sin første gravplads på Assistens Kirkegård i Odense.
Vores samfund ændrer sig
Efter en tur rundt på kirkegården kan man se, at der også er ved at ske store ændringer i de traditionelle danske afsnit.
På børnegravstederne finder man legetøjsbiler og små bamser, og ofte ses nu små glasklokker med stearinlys.
Det er vanskeligt for kirkegårdsforvaltningen at holde faste grænser, når vores samfund hastigt ændrer sig, og vores egen skik og
brug blandes med traditioner udefra.
Vi kommer til at acceptere, at kirkegården mere og mere afspejler det befolkningsunderlag, der er i Århus - både religiøst, etnisk,
kulturelt og fritidsmæssigt.
Orglet i det store kapel.
Synlighed
Bisættelser og begravelser
bliver i stigende grad mere synlige.
I dag skal højtideligheden ikke altid gå så stille af. Man må gerne bemærkes – også som afdød.
På kister kan der udover smukke blomsterdekorationer også lægges
artefakter eller symboler på den afdødes præferencer i livet.
Det kan være et stykke hobbykunst, en fasan på en afdød jægers kistelåg, en golfkølle eller en kunstners dødsmaske,
som man kan kysse farvel.
Åben kiste?
En bedemand, der bl.a. har begravet en fagforeningsformand fra familiens samtalekøkken, tror, at flere og flere kister med
afdøde forbliver åbne under den kirkelige handling, og at den afdøde får ligpletterne dækket med sminke.
Også præster kommer ud for, at efterladte efter amerikansk mønster beder om, at kisten står åben under gudstjenesten.
Nogle præster siger ja, men de fleste nej – endnu.
Salmer, pop og højskolesange
Ceremonierne omkring begravelser hører ikke med til turen rundt på Vestre Kirkegård, men det kan lige nævnes, at hitmelodier
og døgnfluer vinder større og større indpas, selv om det stadigvæk er salmesangen, der står stærkest i den danske
folkekirke i 2010, med "Altid frejdig når du går" som den mest benyttede.
Liv efter døden med QR?
Vores stigende individualisering giver sig også udtryk i begravelsesformerne.
I dag kan man få designet sin kiste efter eget ønske, og de første
QR
koder på kirkegårdenes gravsten findes allerede. Når disse koder scannes med en smartphone, kan efterladte og
besøgende på kirkegården få adgang til oplysninger om afdøde, f.eks. billeder, mindeord og afdødes interesser.
En afdød kan nu selv iscenesætte sin begravelse og skabe sit eftermæle ved at lægge sin
udvalgte historie ind på gravstenen
Forestillingen om et liv efter døden bliver på denne måde virkeliggjort. Man kan stadig blive mindet,
og ens historie bliver fortsat fortalt.
Højteknologisk afdeling?
- og hvor vil vi selv sætte grænserne?
Kan vi acceptere en ghettoblaster på en grav, fordi en ung mand holdt meget af rockmusik? Og hvor broget og multikulturel
må en kirkegård i Danmark være, før det bliver et kræmmermarked?
Den ny teknologi åbner også for helt andre perspektiver.
Om nogle år står der måske små vindmøller og solfangere, der belyser et gravsted om natten og leverer forskellige
lyde og musik 24 timer i døgnet!!!
Også her skal der tages hensyn til naboerne!
Den skal nok komme – den ny teknologi – og med den, sikkert også en række prestigefyldte
gravmonumenter.
Askespredning
Ifølge Kirkeministeriet er antallet af askespredninger steget kraftigt. Gennem de sidste år blev der givet omkring
1000 tilladelser hvert år.
Alene i 2008 blev der foretaget omkring 1800 askespredninger.
Læs mere i rulleboksen nederst på siden, eller klik
her.
Læs mere
Altid frejdig når du går
Den fynske sognepræst Einar Fog-Nielsen har undersøgt musikvalget ved de hjemlige begravelser.
"Altid frejdig når du går" er en sikker nummer et.
Christian Richardts sang blev sunget ved begravelser eller bisættelser 427 gange ud af 1038 mulige.
Sangen er skrevet i 1867 og blev for alvor en ”supersalme”, da den slog igennem som frihedskæmpersang
under den tyske besættelse.
Den danske top 10
1. "Altid frejdig når du går"
2. "Den signede dag med fryd, vi ser"
3. "Se, nu stiger solen af havets skød"
4. "Dejlig er jorden"
5. "Jeg er træt og går til ro"
6. ”I Østen stiger solen op"
7. "Under dine vingers skygge"
8. "Op al den ting, som Gud har gjort"
9. "Befal du dine veje"
10. "Til himlene rækker din miskundhed, Gud".
Kilde.
Kim Larsen
Mange præster siger nej til efterladtes ønsker om at synge eller at få cd-afspillet afdødes yndlingssang.
Kim Larsens "Om lidt bli"r her stille" er et begravelseshit, men de efterladte får ikke altid lov til at synge den.
Praktiske hensyn
Præsterne kan ofte pege på, at det er praktiske hensyn, der spiller en rolle, når sange bliver afvist,
og det lyder i øvrigt ad Pommern til, når den synges i kirken af amatører.
Desuden skal der tages højde for, at organist og kirkekor ikke kender alle sange, og i mindre kirker kan repertoiret
ofte være begrænset.
Honorar
De efterladte kan komme til at betale et honorar for, at organist og kor skal sætte sig ind i musik,
som de ikke er forpligtet til i følge deres stilling.
Alle i kirken skal have mulighed for at synge med, og det har de sjældent, hvis sangen ikke står i salmebogen.
Problemet løses nogle steder ved, at melodien spilles, mens kisten bæres ud af kirken.
Præsten bestemmer
Der er ingen regler, der forbyder, at man i kirken synger sange, der ikke er salmer, så præsten må selv afgøre,
hvad der passer til lejligheden.
Spredning af asken
Flere danskere går mere radikalt til værks og fravælger også det personlige urnegravsted som det sidste hvilested.
Der er sket en stor stigning i antallet af urner, der udleveres, så asken kan blive strøet ud over havet.
Stigende efterspørgsel
Tidligere var det især søfolk med tilknytning til havet, der havde dette ønske og derfor selv sørgede for tilladelsen fra
Kirkeministeriet, men en tilladelse er ikke længere nødvendig.
Ifølge Kirkeministeriet er antallet af askespredninger steget kraftigt. Gennem de sidste år blev der givet omkring
1000 tilladelser om året, hvilket svarer til, at asken af hver 30. afdøde i Danmark ender i havet.
Reklamer for askespredning
Stigningen har medført, at mindre rederier og færgeruter er begyndt at reklamere med askespredning, og flere har
pakketilbud med faste ritualer.
Kan være billigt
Askespredning over hav kan være den billigste begravelsesform. Der er ingen udgifter til bedemand og gravsted.
Kun kremeringen – og evt. færge!!- skal betales.
De pårørende får en vandopløselig, miljøvenlig transporturne, som de skal sejle ud med, fjerne låget og derefter sprede
asken i havet, i en bugt eller en fjord med god gennemstrømning.
Sømmelighed
Eneste krav fra Kirkeministeriet er, at ceremonien bliver udført ”sømmeligt uden at vække opsigt”.
Kristeligt dagblad har to artikler om askespredning og om rederiernes procedure,
der kan koste op til 4.500 kroner.
Læs de 2 artikler
her
og
her.
