Efter befrielsen blev en del tyske soldater, der var kommet sårede til byen, men som døde under deres ophold, også begravet her,
og begge kisterum i kapellet måtte tages i brug.
I begyndelsen af maj 1945 jagtede de allieredes fly intensivt tyske skibe i farvandene mellem Tyskland og Norge - herunder i
Århusbugten, hvor flyene den 4. maj 1945 opdagede og angreb en tysk konvoj ud for Helgenæs.
Mere end 100 tyske søfolk mistede livet. De skyllede i land og blev begravet på Vestre Kirkegård.
Den tyske fællesgrav er begravelsesplads for 296 tyske soldater.
I midten af 1950’erne blev der anbragt en poleret granitplade med inskriptionen:
Olaf Chr. Quist
Hans rigtige navn var Olaf Chr. Quist, og han kom fra Grenå.
Han var stikker og arbejdede tæt sammen med Gestapo. Som det fremgår på gravstenen, var han ansat i
Sicherheitsdienst (SD). Han var med, når danskere skulle afpresses tilståelser eller udsættes for tortur.
29. april 1945 blev hans skæbnedag
Han gemte sig sammen med andre danskere i tysk tjeneste i Gestapos hovedkvarter på den gamle politistation og
rådhus (i dag Kvindemuseet), hvor de spiste og sov.
Han var efterhånden så ræd for sit liv, at han havde barrikaderet sig i et kælderrum med jerndør og gitter på
politistationen af frygt for den danske L-gruppe eller Likvideringsgruppe.
Likvidering på Hotel Royal
Den 29. april tog han mod til sig og gik sammen med tre andre over på Hotel Royal for at spise.
Her sad de ved et bord, da en mand henvendte sig til ham:
“Dr. Peters?,” sagde den ukendte blot.
Peters reagerede ved at vende sig om, men blev i det samme skudt af manden.
En af de andre ved bordet trak en pistol, men det var for sent.
Den ukendte mand skød Quist, og under aktionen kom det til ildkamp med et par tyske officerer, som også blev
dræbt eller såret.
Den ukendte forsvandt ned i hotellets beskyttelsesrum, da luftalarmen samtidigt lød.
Kjeld Toft-Christensen
Da luftalarmen blev afbrudt, forlod manden hotellet og gik hen i Guldsmedgade, hvor han havde et møde.
Han kom 27 minutter for sent, fortælles det af Frits T. Vang i hans bog “Faldskærmsmand og sabotør.”
Han havde siddet og ventet på ingeniør Kjeld Toft-Christensen, der var kommet til Danmark i oktober 1944 som
engelsk faldskærmsagent.
Kjeld Toft-Christensen fortalte, at han havde spist på Royal, at der havde været luftalarm,
og han undskyldte forsinkelsen.
Kjeld Toft-Christensen (”Dahl”) havde ikke været bevæbnet.
Han havde genkendt Olaf Quist og fået tjeneren til at hente sin pistol i garderoben.
Den var blevet overrakt under en serviet.
Toft-Christensens død.
Der er to versioner af Toft-Christensens død.
At han begik selvmord den 27. november 1945.
At han døde nogle år senere af malaria, der stammede fra hans tid som fremmedlegionær i Afrika.